Tusindvis af unge kvinder og mænd trækker i militærtøjet for Danmark hvert år. Deres pensum er seriøse sager sammenlignet med mange boglige uddannelser, men de får mere end kamptræning og øget muskelmasse med fra kasernerne
Tekst og foto:Anne Kildegaard Hansen
Jeg har altid haft en lidt naiv og drenget drøm om at søge ind i militæret for at teste mine fysiske og psykiske grænser. Men i det danske forsvar træner de jo ikke bare for sjov. De træner for at kunne hjælpe til i verdens brændpunkter, og det er ofte med livet som indsats. Forsvaret består af Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet, og kasernerne, skydebanerne og øvelsesterrænerne er fordelt rundt i hele landet. Jeg er taget til Ryes Kaserne i Fredericia for at se, hvad jeg er gået glip af ved at tage en lang videregående universitetsuddannelse i stedet for at trække i camouflagetøj og tunge, sorte støvler. Selvom jeg er med på moden og har erhvervet mig diverse beklædningsgenstande med militærmønstre, har jeg aldrig marcheret landevejene tynde med fuld oppakning, lært at håndtere skydevåben eller spist de famøse feltrationer. Men i dag får jeg en smagsprøve på, hvordan hverdagen ser ud for nogle af de menige i det danske forsvar.At være soldat er en livsstil
Sergent Morten Fejrskov Hansen tager imod mig i Fredericia. Han står knivskarpt i sin karakteristiske camouflage-uniform. Morten er 27 år og har arbejdet for Forsvaret siden 2008. Han har været udsendt til Afghanistan to gange. Med årene er han klatret op ad rangstigen, og i dag er han med til at uddanne andre soldater og forberede dem til internationale missioner. Mortens far og farfar har altid talt varmt om soldaterlivet, så Morten ville gerne aftjene sin værnepligt, da han blev indkaldt som 18-årig. Planen var at blive skibums bagefter, men han blev draget af mulighederne i Forsvaret og fortsatte derfor som befalingsmand. »Jeg tror, man får nogle ting med, som man ikke får andre steder i uddannelsessystemet. Man lærer at arbejde under pres, og man får afprøvet sine lederegenskaber i praksis. Og det er rigtige mennesker og situationer, du har med at gøre – især når du er udsendt,« siger Morten. »Det her arbejde er en livsstil, og jeg får afprøvet, om jeg kan mine ting så godt, at jeg også kan gøre det, mens jeg eksempelvis er i kamp. Jeg tror, man får et overblik, som man ikke kan få andre steder,« siger han og tilføjer, at han de første år fokuserede meget på at videreuddanne sig og blive bedre for sin egen skyld. »Men i dag tror jeg, at jeg gør det mere for dem til venstre og højre for mig,« siger han. Dermed peger han på den særlige sociale sammenhængskraft, mange forbinder med militæret. »Jeg er en del af ledelsesgruppen, og det ved soldaterne godt, men vi er alle sammen våbenbrødre, og det lyder så dramatisk, men rangsystemet er ikke så rigidt,« fortæller han.Alle må have deres egen mening
Morten bliver ofte mødt med en forventning om, at han er »sådan en, der går og råber og bestemmer,« men sådan er det ikke – i hvert fald ikke længere, siger han. Soldaterne er i højere grad sidestillet med hinanden uanset rang, og Forsvaret er deres arbejde frem for en pligt. Forsvaret har flyttet sig et godt stykke, siden vores forfædre gjorde honnør for de overordnede flere gange dagligt. I dag føres hånden stadig op til tindingen ved eksempelvis flaghejsning, men Forsvaret benytter sig i høj grad af pædagogiske undervisningsprincipper ligesom andre uddannelser. »Forsvaret tilbyder nogle af de bedste lederuddannelser i Danmark. Og der lærer man ikke at råbe ad folk og tildele armbøjninger, når der bliver lavet fejl,« siger Morten. »En af de største fordomme, jeg møder, er, at folk tror, at de danske soldater udøver ’skyd-først-spørg-bagefter’. Det er helt klart et udsagn, der ikke holder stik. Vi er underlagt meget strenge militærjuridiske regler og lovgivninger. Jeg har for eksempel kun været med til at åbne ild én gang i løbet af en seks måneders udsendelse i Afghanistans Helmand-provins. Vi var tit i kamp, men alle gangene måtte vi vente, til vores modstander åbnede ild, og så benytte os af selvforsvar. Var der civile eller mistanke om civile i området, undlod vi at åbne ild eller bruge unødig magt såsom flystøtte eller artilleri,« fortæller Morten. Når han har sin uniform på i det offentlige rum, oplever han af og til, at folk spytter på ham eller kalder ham ’barnemorder’. »Det gør mig selvfølgelig ked af det, men jeg tænker også på, at det er mennesker, som ikke har indsigt i eller viden om vores arbejde. Og samtidig tænker jeg, at vi jo lige præcis kæmper for, at alle mennesker i hele verden må have den mening, de har lyst til, og tro på, hvad de vil,« siger han.En dag bliver det alvor
Morten har været i krig to gange, og han føler primært, at det har været med til at styrke ham. Han sad i et køretøj, der blev ramt af en vejsidebombe i Afghanistan i 2010, men han slap fra ulykken med få, små ar. I dag vågner han ofte og tænker, at han er glad for at være i live. Hver morgen glæder han sig til at skulle på arbejde, for der er ikke to dage, der er ens. Han er med til at uddanne de menige i 2. CIS kompagni i Fredericia. CIS står for Communication Information System, så de har styr på det med computere og IT. To af Mortens elever er konstabel Lasse Brødsgaard på 22 år og overkonstabel Carina Wisby Andersen på 24 år. De har ikke været udsendt endnu, men det er det, de forbereder sig til i Fredericia. »Det her siger mig bare så meget. Jeg synes, det er så fedt at være soldat. Jeg er glad, når jeg tager på arbejde, og jeg er glad, når jeg tager hjem,« fortæller Lasse. Selvom han endnu ikke for alvor har været ude, hvor jorden er giftig, så ser han frem til at mærke adrenalinsuset og få nogle betydningsfulde oplevelser.Carina har ikke samme behov for at komme i kamp.
»Jeg er ikke helt vild efter at være med i fronten og skulle skyde eller blive skudt på. Derfor har jeg valgt Telegrafregimentet i Fredericia, hvor vi ofte sidder godt beskyttet inde i en bygning eller container i lejren og skal sørge for at opretholde kommunikationen hjem til Danmark og sådan noget,« siger hun. Carina ser sin uddannelse i Forsvaret som en god investering i forhold til, at verden hele tiden bliver mere og mere teknisk orienteret. Det giver hende en fordel, hvis hun senere vil være tekniker eller supporter i det civile. Men de tanker fylder ikke meget lige nu, for hun har skrevet kontrakt med Forsvaret, til hun bliver 35.Hvad skal der til for at blive en god soldat?
None
Morten:
»Man skal være omstillingsparat, være i god fysisk form og have både hovedet og hjertet på rette sted. Det er jo et erhverv, hvor man skal tage nogle valg, så man skal have en god sans for, hvad der er rigtigt og forkert. Men Forsvaret er for alle – uanset om man kommer fra 9. klasse, gymnasiet eller har en professionsbachelor.«
None
Lasse:
»Selvdisciplin og selvindsigt er vigtigt for at kunne forbedre sig. Når man har gjort noget forkert, skal man kunne ændre på det. Man skal gerne have en god situationsfornemmelse – nogle gange er det bedst bare at holde kæft og gøre, som der bliver sagt. Og så skal man kunne hjælpe hinanden, når der er brug for det.«
None
Carina Carina:
»Man skal selvfølgelig kunne bestå de idrætstests, vi har. Man skal have en vis stædighed, og så skal man kunne høre efter.«
Fakta: - Forsvaret består af Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet. - Hæren består af ca. 6.500 soldater; hertil kommer ca. 4.000 værnepligtige om året. - De operative stabe i Hæren har ansvaret for at opbygge, udvikle og uddanne operative enheder samt at opstille disse på beredskab og udsende dem til internationale og nationale opgaver efter behov. - Du kan komme i erhvervspraktik i Forsvaret samt tage forskellige kurser og uddannelser. Find ”Forsvarets uddannelser” på Facebook eller forsvaret.dk/uddannelser.
