Manglende menstruation er ikke et typisk symptom på klamydiainfektion.

Er jeg måske gravid…?

Kvinde på 16 år fra Silkeborg Kommune 

Jeg er en pige der lige har fået konstateret klamydia. Min læge har skrevet en recept til mig i dag, hvilket beroliger mig. Men jeg er simpelthen bekymret for, om jeg er gravid! Jeg har ikke haft min menstruation i rigtig lang tid, selvom jeg har taget en graviditetstest der var negativ. Men hvad vil det sige? Kan man ikke have menstruation imens man har klamydia? Kan min menstruation bare være uregelmæssig og forsinket? Eller er jeg måske gravid?

SVAR:

Det er godt du er opmærksom på, at en udebleven menstruation kan være et tegn på graviditet. Det er dog ikke altid sådan, da menstruation godt kan være uregelmæssig også selv om man har haft den i flere år. Det kan forårsages af fysisk eller psykisk stress, men mange gange ved man ikke hvad det skyldes. Manglende menstruation er ikke et typisk symptom på klamydiainfektion, så det er nok ikke derfor, du ikke har fået menstruationen.

LÆS OGSÅ: “Gravid lige efter menstruationen?”

Selvom du har taget en graviditetstest, som viste negativ, kan det godt ske, at du er gravid. Det er vigtigt, at man venter 3 uger fra et usikkert samleje til graviditetstesten tages, da det er herefter testen er mest sikker. Det skyldes, at graviditetshormonet som testen måler på skal nå at produceres i stor nok mængde i kroppen. Hvis du har taget graviditetstesten 3 uger efter usikkert samleje og har brugt kondom eller anden prævention siden, er du ikke gravid.

Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl. 17-19 fra mandag til torsdag. Fredag er telefonen åben kl. 15-17. Nummeret er 70 20 22 66.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.