LIVSSTIL

man, 06 aug 2018

3 uddannelser til dig, der vil arbejde med mennesker

Har du problemer med at finde den rette uddannelse, så er du langtfra alene.

Står du ligesom mange andre unge og har svært ved at gennemskue, hvilken vej du skal gå, når det kommer til din uddannelse? Det er aldrig nemt at skulle beslutte sin fremtid nu her, men hvis du drømmer om at hjælpe andre mennesker, kommer der her tre bud på uddannelser, du kan holde et vågent øje med, når du skal til at træffe dit valg.

Fysioterapeut

Er du klar på at hjælpe folk med at komme i topform igen, så er dette den helt rigtige uddannelse for dig. Det tager tre og et halvt år at klare uddannelsen, og når du først er igennem den, er du klar til at hjælpe andre mennesker med at komme tilbage i topform efter skader, sygdomme eller andet. Som fysioterapeut kommer du til at arbejde med mange maskiner og produkter, når du skal træne personer op. Det er ting såsom stairtrainers, vægte, motionscykler, balanceudstyr og meget mere, der bruges til genoptræning, så personerne hurtigst muligt kan starte deres normale hverdag op igen.

Socialrådgiver

Er du klar til at dele ud af din viden og hjælpe folk med forskellige sociale problemer, så er dette uden tvivl uddannelsen, du skal rette blikket mod. Når du er færdiguddannet, kommer du til at have indflydelse på flere menneskers liv, når du skal hjælpe dem på rette kurs. Socialrådgiver er en professionsbachelor, der tager tre og et halvt år, og du kan tage uddannelsen i flere byer rundt om i Danmark blandt andet Århus, Holstebro, Esbjerg, København, Aalborg, Odense m.fl.

Pædagog

Drømmer du om at arbejde med børn, unge eller ældre på mere venskabeligt plan, er pædagoguddannelsen et oplagt valg og med al sandsynlighed et job, du kommer til at nyde til fulde. Pædagoguddannelsen er en blanding mellem teoretisk undervisning og praktikperioder, hvor du dermed får mulighed for at prøve lidt af det hele. Uddannelsen tager ligesom de foregående tre og et halvt år, og under uddannelsen vil der være 2x6 måneder, hvor du får udbetalt praktikløn. Uddannelsen findes mange steder i landet, og der vil med stor sandsynlighed være en uddannelsesinstitution i dit nærområde. Omkring adgangskravene så er de også på et overskueligt niveau, og de fleste steder er alle ansøgere blevet optaget, hvorfor mulighederne for adgang er høje. Står du og har problemer med at finde den rette uddannelse for dig, så er du langtfra alene. Dog er de ovenstående tre rigtig gode bud, hvis du drømmer om et arbejdsliv, hvor du hjælper andre mennesker. Og måske tænker du, at du vil have flere valgmuligheder eller mere information, og så er det bestemt også muligt. På ug.dk kan du finde al information omkring de forskellige uddannelser, og det er et oplagt sted at svinge forbi i din søgen efter drømmestudiet.
None

None