GADGETS

ons, 07 sep 2016

6 skarpe til vinderne af X-factor 2016

Søstrene Anilda og Azilda Chilala Kaputu fra Holstebro - før Embraca, men nu hedder de New Name.

Søstrene fra Embrace har fået ’nyt navn’. Fremover kommer vi til at kende dem som NEW:NAME. TJECK Teens tog en snak med pigerne om fremtiden.

Af Redaktionen

Hvad har i lavet siden I vandt X-factor?

Anilde

: »Vi har fået lov til at spille for utroligt mange mennesker, forskellige steder rundt i Danmark. Vi har udgivet vores EP "True Story" og lavet en musikvideo til vores 2. single "Don't You Wait". Det har indtil videre kun været en fantastisk oplevelse«.

Azilda:

»

Stort set det Anilde har skrevet. Siden er jeg også blevet student og har været lidt ude at rejse (Berlin og Budapest)«

Hvad laver I i jeres fritid?

Anilde:

»Bruger tiden med venner, familien, kæresten. Elsker serier og film, så netflix er en god "ven". Lige nu er det bare ren afslapning før skolen begynder«.

Azilda:

»Bruger en del tid sammen med venner og skriver en del musik. Jeg går på noget der hedder MGK, hvor jeg får noget undervisning i bl.a. klaver, musikteori, rytmer osv«.

Hvilke ting interesserer I jer for udover musik?

Anilde:

»Jeg kan rigtig godt lide at lave mad og at bage, men mest kaffe-kage. Elsker volley, men er bare ikke særlig god til det«.

Azilda:

»Jeg har gået til fodbold, volley og håndbold. Kan rigtig godt lide sport, specielt fodbold. Kan også godt lide at rejse og opleve forskellige kulturer«. LÆS OGSÅ: "X-FACTOR-vinderen Embrace skifter navn"

Hvem er jeres forbilleder?

Anilde:

»Mine forældre, først og fremmest. De er de største og vigtigste rollemodeller jeg nogensinde kommer til at få. De har vist hvad der skal til for at kæmpe for hvad man tror på. De har arbejdet sig frem til, hvor de er i dag. Mit mål er at gøre dem ligeså stolte af mig, som de gør mig stolt hver dag«.

Azilda:

»Det Anilde skrev ;-)«

Hvad er jeres råd til unge, der gerne vil følge drømmen om at blive musiker?

Anilde:

»Om det er musik eller andet man drømmer om, så skal man kæmpe. Hvis det er det man gerne vil. Man skal ikke lade sig slå ud, før man har prøvet. Man skal heller ikke give op, hvis det ikke går godt lige med det samme«.

Azilda:

»Man skal huske på ikke at sidde og vente på, at tingene kommer til en, men at man skal tage affære og gøre noget for det, man brænder for. Og så er det vigtigt ikke at måle sig med andre, men at man hele tiden skal overgå sig selv og udvikle sig på den bedst mulige måde. Det er også vigtigt ikke at være bange for at spørge om hjælp, få hjælp og give hjælp. For jo mere man er sammen om ting, jo mere lærer man hurtigere«.

Hvordan ser fremtiden ud for New:Name? 

Anilde

: »Planen er, at blive ved med at give koncerter og lave musik. Vi arbejder i øjeblikket på nye sange og tager et skridt af gangen. Jeg er lige kommet ind på pædagoguddannelsen, så det er også noget jeg også skal passe. Det er vigtigt at følge sine drømme, men det er også vigtigt for mig at have en uddannelse. Selvom det er musikken jeg gerne vil leve af, er det dejligt at have noget ved siden af, som jeg også elsker, eller noget jeg kan falde tilbage på, hvis vi formår at bryde igennem«.

Azilda:

»Lige nu skal vi fordybe os i det som kommer til at definere os fremover, finde ud af hvad for en genre vi vil bevæge os ud i samtidig med, at vi vil fokusere på vores studier«.

Søstrene bag New:

Name Anilde Kaputu, 22 år, bor i Aalborg. Lige startet på pædagoguddannelsen. Jeg starter på pædagoguddannelsen Azilda Kaputu, 20 år, bor i Holstebro sammen med sin mor og far. Jeg er 20 år gammel og bor i Holstebro hjemme ved mama und papa og er i gang med mit første sabbatår :-)