BLOGGERTEAMET

tir, 19 maj 2015

Aalborg Karneval for fuld udblæsning

Aalborg Karneval er i øjeblikket i fuld gang, så husk ikke at gå ikke glip af denne farverige og fantasifulde oplevelse. Aalborg karneval giver en dig en unik oplevelse – du finder ikke en lignende stemning andre steder!

Karneval i Aalborg er Nordeuropas største folkelige karnevalsparade med omkring 60.000 deltagere og 100.000 tilskuere. Alle kan deltage i paraden. ”Gaden er scenen – og du er gøgleren”. Aalborg Karneval bygger på tre hovedbegivenheder herunder ”Stjerneparaden”, ”Battle of Carnival Bands” og ”Børnekarneval”.

Aalborg Karneval finder sted fra d. 15.-23. maj 2015. Du kan stadig nå at deltage i følgende:

Karnevalsløbet: 20. maj

Karnevalsløbet er en opvarmning til Stjerneparaden. Alle kan være, så mød udklædt op.  Løbet arrangeres som et 3*2000 m stafetløb, samt et børneløb på 1*1000 m. Vinderen af løbet kåres på scenen af Karnevalets daglige leder. Der kræves tilmelding for at deltage, men det er gratis.

Stjerneparade: 23. maj

Stjerneparaden foregår på den måde, at du står sammen med dine bedste venner, blandt 60.000 andre unge mennesker. I er sammen udklædte og klar til at gå i et kæmpe optog gennem Aalborgs gader. Der er paradestart fra 3 steder i byen, og I har alle et fælles mål – nemlig at bevæge jer mod Kildeparken. Det er en unik oplevelse, som du ikke må gå glip af!

Kildeparken: 23. maj

Efter Stjerneparaden mødes alle i Kildeparken, som byder på masser af oplevelser og muligheder for at fortsætte karnevalsfesten. Der er madsteder, diskoteker, livemusik, og sjove aktiviteter som skumfest, speed wedding osv. Aalborg Karneval er aboslut en oplevelse værd. SE PROGRAMMET HER

OBS:

Husk at køb et loyalitetsarmbånd til den store fest i Kildeparken d. 23 maj. Med armbåndet støtter du Aalborg Karneval samtidig med, at du får en lang række andre fordele og oplevelser. Du kommer tilmed gratis ind i Kildeparken til 6 musikscener med nogle af Danmarks bedste kunstnere. Når parken lukker er der en stor efterfest på Spritfabrikken. Herudover kører du gratis med NT busser i hele Nordjylland d. 22, 23 og 24 maj. Køb armbåndet i forsalg og spar 75 kr. eller køb det ved Kildeparken lørdag d. 23. maj til 200 kr.

Årets tema

Traditionen tro byder Aalborg Karneval hvert år på et tema, som udgør rammerne for Karnevalet. Årets tema ved Aalborg Karneval er ”TABU”. Find dit kostume her