BLOGGERTEAMET

fre, 17 jul 2015

AC/DC fyrede den af som var de midt i 20’erne

AC/DC

Dyrskuepladsen, Roskilde juli 2015

 

Angus & Co. leverede en sublim rockkoncert, hvor de spillede alle klassikerne. Angus spillede de samme tre akkorder på forskellig vis, mens Johnson brølede lungerne ud med sin skingre falset. Intet mindre end fantastisk for en Rock’n’Roll fan som mig. AC/DC har aldrig påstået, at de har opfundet hjulet, men de er fantastisk dygtige til at anvende hjulet til at køre med om og om igen. Igennem de sidste 40 år har deres lyd ikke ændret sig, men hvorfor skulle den også det når det virker.

Skærmene tændes og der afspilles en video, hvor man kan se en satellit flyve igennem rummet. Det næste jeg hører er Angus’ hidsige guitar, der brager udover de 55.000 mennesker, der er samlet på Roskilde Dyrskueplads. Første skud på stammen er

Rock Or Bust,

hvorefter Brian Johnson siger ”Det er godt at være her i legendariske Roskilde”. Det er meget muligt, at festivalen er ovre og at AC/DC fravalgte at spille der, men det varmer alligevel, at de anerkender festivalpladsen og dens tilhængere. Jeg kan selv huske, da jeg gik i 2. G. og min ven og jeg snakkede om hvor fedt det kunne være, hvis AC/DC kom på Roskilde Festival og i så fald skulle vi se dem sammen. Det blev ikke på Roskilde Festivalen, men jeg er glad for at de er på selv samme plads. AC/DC fyrede den ene klassiker af efter den næste.

Shoot to Thrill, Hell Ain't a Bad Place to Be, Back in Black, Dirty Deeds Done Dirt Cheap, Thunderstruck

mv. Intet mindre end fantastisk. Under

Dirty Deeds Done Dirt Cheap

spiller Young sin solo med en knyttet næve i vejret. Han er en entertainer og på trods af, at han har 60 år på bagen så fiser han rundt på scenen som en gut midt i 20’erne. Bandet, der har været i gang siden 1973, består af en masse gamle rock-drenge. Brian Johnson har lige rundet de 67, og selv Stevie Young, som har taget over for sin onkel Malcolm Young, har rundet de 55 år. Men kæft de kan gi den gas. De har virkelig solgt deres sjæl til djævlen. Det er den eneste forklaring på, hvorfor de stadig den energi på scenen. Publikum var med under hele koncerten. Om de råbte ”la la la la lal la la” efterfulgt af ”thunder”, til

Thunderstruck

eller ”Oi Oi Oi Oi” til T.N.T. Folk elskede hvert eneste minut af koncerten og de var klar på en fest. Angus og kompagni leverede hvad publikum eftersøgte. De kørte med 120 km./t. derudad. Det kom dog også med en pris. Johnson havde ikke den store kontakt til publikum og selv under de korte guitarskift pause så var der stille fra scenen. Angus skulle selvfølgelig skifte guitar et par gange undervejs. Det giver ikke rigtig nogen mening, da det er magen til guitar, men i anderledes farver. Det er nu dejligt at se ham spille på den røde SG såvel som den sorte. Så måske ikke helt lige meget. AC/DC havde taget den helt store produktion med. Scenen var kæmpe og havde et vild lysshow med HD skærme i siden og bagpå. Under

Hells Bells

blev der hejst en klokke ned og under

Whole Lotta Rosie

blev der pustet en kæmpe kvindedukke op med den største barm man kunne forestille sig. Det er imponerende hvad det har haft med i deres lastbiler. Angus & co. gik af med

Let There Be Rock,

hvor det hele blev sluttet med en meget lang guitarsolo. De første 5 min. var fede og Angus legede med publikum, men derefter blev der tidsfordriv. Vi har hørt dig Angus! Soloen bliver sluttet af med at Young smider sig på gulvet og drejer rundt ved hjælp af sine ben. Ingen rockkoncert uden ekstranummer og det var hvad vi fik.

Highway to Hell og For Those About to Rock (We Salute You),

hvor der under den sidste sang blev stillet 3 kanoner ude I hver side af scenen og 6 inde på scenen. Meget imponerende og endnu mere imponerende, at de sluttede af med smukt fyrværkeri. Alle gæsterne fik hvad de kom for og efter 1 t. og 45 min. så blødte mine ører rock  
None

None

  Anmeldt af Amir Amirian // Foto: Henrik Hildebrandt
None

None

         
None

None

         
None

None