MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tor, 02 feb 2017

Anmeldelse: Alle for 3 - bedre end forgængerne

Filmen "Alle for 3" har premiere i biograferne 2. Februar 2017

Filmene ”Alle for 1” og ”Alle for 2” var store publikumssucceser, men de var knap så vellidt blandt anmeldere. Nu er det så kommet til den tredje film i serien.

Anmeldt af Lou Brockdorff

Alle tre film er instrueret af Rasmus Heide, som har haft store publikumstal på alle sine film. Han har også skrevet de tre film i samarbejde med Mick Øgendahl og på den tredje film også Jacob Tingleff. Filmene handler om de tre halvdumme, usuccesfulde venner Nikolaj og brødrene Timmo og Ralf, samt deres far Arno. Den første film i serien var en fin dansk komedie, imens den anden film i serien var mere anstrengt og usjov. I ”Alle for 3” følger vi igen brødrene Timmo og Ralf og deres far, som fortsætter den kriminelle løbebane, imens vennen Nikolaj er blevet pædagog og lovlydig. Ralf er stadig den naive, ubegavede bror, og Timmo er broderen som desperat prøver at få livet til at hænge sammen, og som forsøger at være en god far. Da deres far Arno pludseligt dør, finder Timmo og Ralf ud af at deres far har en arv, som kun skal gå til til hans førstefødte. Arven er en gammel veteranmotorcykel til en værdi på omkring 1 mil. kr. De finder hurtigt ud af, at deres far har et andet barn som hedder Kim og som er hans førstefødte. Kim bor i Italien hvor motorcyklen også står. Desperat for at få fat på motorcykelen og de mange penge, rejser Timmo og Ralf til Italien for at finde deres nye bror. De bliver overraskede, da de finder ud af, at deres bror er en kvinde, spillet af Sonja Richter, og som er pelsaktivist. De finder her også ud af at deres motorcykel står på Senior Pelliccia grund , som er en rig pelshandler. Da Timmo opdager at der skal være et bryllup på Senior Pelliccia's grund, beslutter de tre søskende sig for at de kan arbejde sammen. De lægger her en plan sammen, hvor Kim kan stoppe pelsproduktion, Timmo kan få penge til børnebidrag og se sin søn og Ralf kan få penge til at komme hjem og begrave deres far. I rollerne som Timmo og Ralf er det igen Rasmus Bjerg og Mick Øgendahl. I forhold til de andre film er Mick Øgendahl i denne mindre anstrengt, og det virker mere som om han er faldet lidt til ro i sin rolle, selvom han til tider dog forsøger at lave Jim Carrey agtigt komik som falder lidt til jorden. Rasmus Bjerg virker til tider lidt anstrengende i hans rolle som den evigt utilfredse og bedrevidende Timmo, men er dog stadig tålelig. Jonathan Spang som Nikolaj er ligesom i de andre to film, den der levere det bedste skuespil af de tre, men desværre er han meget lidt med i denne film. Sonja Richter har i denne film overtaget hans rolle som det tredje led i Timmo's plan, og er ganske udmærket. Filmen virker i det hele taget mere afslappet end især den anden film, og det er kun få gange at humoren bliver desperat. Det virker som om Rasmus Heide og Mick Øgendahl har fundet et komisk-leje hvor de måske kan nå et andet publikum. Måske vil nogen synes, at filmen bliver kedelig og er usjov, mens andre (ligesom mig) syntes at filmen bliver mere behagelig og tålelig at se. Selvom filmen kun er 90 min lang, følges den dog til tider lidt kedelig og den følges 10-15 min for lang.    
None

None