Filmen "Kvinden i toget" er en filmatisering af bestseller krimiromanen "Girl on the train", som udkom i februar 2015 og er skrevet af Paula Hawkins. Filmen er fortalt ud fra 3 kvinders perspektiv. Vi følger den alkoholiske og psykisk sårbare Rachel Watson, Anna som er tilsyneladende lykkelig gift med Rachels eksmand Tom og den unge Megan som er nabo til Anna og barnepige for Anne og Tom's baby.
Anmeldt af Lou Brockdorff Rachel er blevet fyret fra sit arbejde pga. sit alkoholmisbrug, og sidder nu hver dag på den samme plads i det samme tog, som kører forbi Megan og Annas huse. Her opdigter hun historier, om især Megans liv og bliver besat af at følge med i deres liv. Samtidig terroriserer hun Tom og Anna's liv ved at dukke op i deres bolig og lave opkald, når hun er fuld. En dag da Rachel kører i tog forbi husene ser hun Megan stå på sin terrasse og kysse med en mand, som ikke er hendes ægtemand. Dette tricker Rachels psykiske sårbarhed, og gør at hun bliver endnu mere besat af hvilket liv Megan har. Dagen efter vælger Rachel at stå af toget ved det stop, som ligger ved Anne og Megans hus, og forfølger Megan ind i en tunnel. Morgenen efter vågner hun hjemme i sin egen seng, indsmurt i blod og uden at kunne huske hvad der er sket. Hun bliver her opsøgt af politiet hvor hun modtager nyheden om at Megan er forsvundet og Rachel er blevet set ved tunnelen, som er det sidste sted hvor Megan er blevet set. Herefter bliver Rachel endnu mere blandet ind i sagen, og må kæmpe for at finde ud af hvad der er sket, samtidig med at hun bliver mistænkt og må kæmpe med sin psykiske ustabilitet og alkoholisme. Det er den britiske skuespillerinde Emily Blunt som har rollen som Rachel i filmen, og hun gør det ganske fint. Indimellem virker hendes desperation og skuespil dog lidt anstrengt, og det bliver lidt anstrengende at se på. I de andre roller spiller Justin Theroux Rachels eksmand Tom, Rebecca Ferguson spiller Anna og Haley Bennet spiller Megan. De spiller også alle ganske fint og leverer stabile præstationer, men ikke præstationer som gør noget særligt indtryk. Filmen vil gerne være en Gone Girl agtig film, og der er også nogle gode twist i filmen og den forsøger at opbygge en David Fincher agtig krimi stemning. Filmen er dog lidt tung i starten. Dette gør at krimien og spændingen i filmen ikke bliver rigtigt medrivende, før til sidst i filmen. Filmen er filmet af den danske fotograf Charlotte Bruus Christensen, som tidligere har arbejdet sammen med især Thomas Vinterberg og har været fotograf på Jagten, Submarino og Far from the Madding Crowd. Fotograferingen i filmen er ganske fin, men er ligesom skuespillet meget anonymt og ikke noget som gør nogle ekstra form for indtryk. Det er en ganske fin film, som der dog til tider virker lidt lang i det, og den bliver aldrig helt så nervepirrende og medrivende som den desperat prøver at være.
None
