SEXBREVKASSE

fre, 17 mar 2017

Anmeldelse: Skønheden og Udyret

Vær vor gæst, og få plads på første række til det berømte sceneshow af fortryllede potter og pander, som danser og synger, som afhænger deres liv af det. Det er ikke bare for sjov, for hvis ikke Belle bliver på slottet og forelsker sig i det grumme udyr, bliver de fortryllede ting aldrig til mennesker igen.

None

None

Skønheden og Udyret, premiere i de danske biografer den 16. marts 2017

Anmeldt af: Stine Dippel

I de senere år har Disney genindspillet de gamle tegnefilmsklassikere. Det nyeste skud på stammen er Skønheden og Udyret, som har verdenspræmiere den 16. marts 2017.

Vi er som publikum blevet lovet trolddom og musikalske numre med et twist fra det originale soundtrack. Og vi kan endda regne med et homoseksuelt øjeblik, som har fået lande som Rusland og Malaysia til at forbyde filmen. Det tyder altså på, at alle os disneyhjerter godt kan skrue forventningerne op til denne nye fortolkning af det gamle eventyr om skønheden, Belle, og den forheksede prins, som forelsker sig i hinanden.

En kvinde forud for sin tid

Belle er en selvstændig pige, som kan selv. Hun kan læse, opfinde en primitiv vaskemaskine og er ikke imponeret over at være ombejlet af byens ”hot stud” Gaston. Borgerne i den lille franske landsby forstår hende ikke, og hun forstår ikke dem. Måske er det fordi, Belle er født i Paris, at hun ikke hører til i den lille by, hvor hun og hendes far, Maurice, er havnet. Kun han ved, hvorfor de flyttede, og hvad der skete med Belles mor.

Rollen som Belle spilles af den altid yndige Emma Watson, og de to ligner da også hinanden til forveksling. På den baggrund kunne man måske forvente, at den dygtige kvindelige skuespiller ville naile rollen som Belle fra start til slut. Men det er desværre ikke tilfældet. Det er ikke helt klart, om det er fordi, miss Watson til tider forsøger at efterligne den originale Belle så meget, at hun mister sit eget særpræg i rollen. Eller måske er det bare er fordi, Disney tydeligt har autotunet hendes stemme i de fleste musiksekvenser, at det til tider synes at være er en lidt stiv og utroværdig tolkning af Belle.

None

None

Vi kender alle en Gaston

Hvis du kommer fra en lille by, så kender du ham som byens lokale ”Hunk”. Det er ham den populære fyr, som godt ved, hvor populær og lækker han er. Ham, der kan få alle pigerne, for de sukker alle, når han bare kigger deres vej. Ja, Gaston er tilbage i stor stil, og Luke Evans gør kun rollen endnu større. Gaston er den type mand, som er forfængelig, selvglad og går efter det, han vil have. Han lever i sin egen tid med den stærke mand som rollemodel, og alt han ønsker sig er en lille kone, som kan massere hans fødder og føde hans børn.

Til forskel fra den tegnede Gaston får man virkelig følelsen af, at Luke Evans’ udgave faktisk er et godt menneske langt hen af vejen. Det kan godt være, han er lidt for selvfed, bruger krondyrsgevirer i al sin boligindretning og ser kvinder som vilde dyr, der bare skal nedlægges. Men han er sikkert sjov at drikke en øl med på den lokale. Man skal nok ikke gifte sig med ham, men man kommer helt sikkert ikke til at kede sig i hans selskab.

Birollerne giver stærkest indtryk

Når Belle i hovedrollen giver et svagere indtryk end forventet, betyder det, at der er bedre plads til at lægge mærke til birollerne. Og tusinde tak for det, for mange af de lidt mindre roller gør både filmen sjovere, mere spændene og mere nuanceret, uanset om de er mennesker eller fortryllede ting fra prinsens slot. Specielt i fimens begyndelse er Belles far, Maurice, og Gastons tro følgesvend, LeFou, med til at give Skønheden og Udyret langt mere dybde. Det gør, at man kan holde ud, at Belle til tider ikke lever op til forventningerne.

Vi møder Belles far, imens han arbejder på en spilledåse, som rummer på en personlig historie fra hans eget liv. Og lige fra første sekvens med Maurice er hans rolle magisk. Kevin Kline, som spiller Maurice, spiller rollen perfekt, og giver os langt flere detaljer end tegnefilmens Maurice.

Josh Gad er både nærværende og sjov i rollen som Gastons følgesvend LeFou. Hans forelskelse i Gaston er også meget velkommen i denne moderne udgave af et gammelt eventyr, som byder på mange traditionelle kønsroller og stereotyper. I den første halvdel af filmen stråler Maurice og LeFou. De formår at give nye, friske perspektiver på den gamle disneyklassiker.

None

None

Magisk slutning

I filmens sidste halvdel opstår magien, med det samme Belle og Udyret begynder at lære hinanden at kende. De to figurer har meget til fælles, selvom de ikke ved det, og i modsætning til tegnefilmen, gør spillefilmen meget ud af at lade Belle og Udyret komme tæt på hinanden. Derfor får man ikke følelsen af, at Belle er ramt af stockholmsyndromet, men faktisk har et følelsesmæssigt bånd til Udyret. Herfra fortsætter magien til filmens slutning, som - uden at afsløre for meget - måske kan få dig til at fælde en tåre eller to.

Alt i alt er den nye filmatisering af Skønheden og Udyret til tider et magisk eventyr.  Filmen får virkelig får dybde og magi, når den tør afvige fra tegnefilmen og dermed vise mere om historien bag figurerne.

Musikken er stadig lige så smuk, som den er i originalen. Man kunne dog ønske, at Disney ikke havde autotunet skuespillerne. Kostumerne er fantastiske, og filmen bliver generelt bedre, jo længere man bliver hængende i biografsædet.

None

None