None
På en ellers kold og regnfuld novemberdag, blev publikum i Tivolis Koncertsal revet med i en på mange måder overdådig teaterkoncert. Og lad mig bare sige det med det samme. Den fik ikke for lidt. Der var både homoseksuelle karakterer, patetisk kærlighedromance, satire og voluminøse kostumer. Samt diverse klichéer, der naturligvis også blev serveret på et sølvfad, lige ned i publikums skød. Teaterkoncerten lod ikke meget til overs til publikums eget tankespil.
Jimmy Jørgensen som en cirkusfigur
Dygtige sangere og skuespillere svæver velorganiseret i snore fra loftet. I det ene øjeblik hænger der et flygel i loftet, og i det andet øjeblik hænger teaterkoncertens hovedrolle, Jimmy Jørgensen, på hovedet. Der var ikke én kvadratmeter, der ikke blev brugt på scenen. Men det var i sandhed også Jimmy Jørgensens aften. Han synger og danser som en anden underholdningsfigur. Til tider bar han dog mine tanker hen imod en cirkusklovn.
Musikken tilhører naturligvis The Beatles’ største hits igennem tiderne. Det er der naturligvis ingen, der kan være i tvivl om, da teaterkoncertens titel sætter scenen an. Og sikke en musik! Det var Brdr. Halleman, der kompromisløst fortolkede gruppens verdenskendte musik. Kostumedesignet fortjener dog også en kommentar. Kostumedesignet talte til vores fantasi- og drømmeverden, når det gør det bedst. Forestillingen var naturligvis også ledsaget af et lysshow og lyddesign i særklasse.
Manglende nytænkning
Men jeg sidder stadigvæk med en følelse af ligegyldighed i maven efter teaterkoncerten. Alle pointerne og drømmene bliver serveret på et sølvfad. Det hele bliver på en måde lidt for åbenlyst. Det betyder, at teaterkoncerten virker patetisk og giver indtryk af manglende nytænkning. Højdepunkterne er smukke og rørende, bevares. Teaterkoncerten gør alt det, som den skal. Men den gør ikke mere end det.
Her fortæller manden bag, Nikolaj Cederholm, om Teaterkoncert Come Together
https://www.youtube.com/watch?v=wDLugw9DJPE
