Hvad enten du foretrækker solferie eller adventurerejse, er der altid spændende, nye destinationer, der venter på dig derude. Her giver vi dig et par bud på, hvad det er værd at tænke over, når du skal vælge, hvor turen skal gå hen næste gang.
Det er meget forskelligt, hvad folk forbinder med ferie. Nogen vil gerne slappe af og lave så lidt som muligt, imens andre ikke kan få nok fart på oplevelserne og helst skal nå så meget, som feriens rammer tillader. Det er derfor vigtigt at gøre op med dig selv, hvad du gerne vil have ud af din ferie. Er formålet at koble af og slippe den hektiske hverdag, eller skal oplevelserne stå i kø for, at du får en god ferie?
Bliv vartet op med et energiboostende kurophold
Et afslappende ophold på spahotel kan udgøre den helt rigtige ferie for dig, der ønsker at komme væk hjemmefra uden selv at skulle planlægge for meget. På
www.spa-tours.dk kan du booke spaophold i både Danmark, Tyskland og flere steder i Østeuropa, så du ikke behøver at komme for langt væk hjemmefra. På et spaophold er der sørget for det meste. Mange hoteller har egen restaurant, hvor du kan indtage dine måltider, så du ikke behøver selv at stå i køkkenet eller lede efter en god restaurant ude i byen. Du kan dog sagtens spise ude og generelt bruge tid udenfor hotellet, hvis du har lyst. Særligt Østeuropa har meget at byde på – og ikke mindst billige priser, hvor alle kan være med. Vælger du et spahotel beliggende i en storby kan du kombinere afslapning med sightseeing og på den måde få en række kulturelle oplevelser med hjem i bagagen. Et spaophold er et godt og billigt alternativ til all inclusive-rejserne sydpå, hvor det ofte vrimler med børnefamilier og al kulturhistorie er druknet i turistfælder.
Klar på et arktisk eventyr?
Det handler i høj grad om temperament og overskud, hvordan man foretrækker at tilbringe sin ferie. At skulle nå at opleve en masse kræver ligeledes luft i kalenderen, hvis der også skal være plads til transporttid til og fra din destination. Og så er det måske også relevant at tænke i klima, for er du kuldskær, er der nok visse destinationer, du bør undgå. Er du ligeglad med temperatur og mere fokuseret på, hvilke oplevelser der venter på dig, kan Svalbard være et anderledes og spændende bud på en rejsedestination.
Kom til Svalbard og oplev blandt andet den uspolerede natur, hvor du kan se unikke naturfænomener på helt tæt hold. Svalbard er en fantastisk oplevelse for den modige opdagelsesrejsende, der holder af fysisk udfoldelse og adrenalinkick i massevis. Absolut ikke en destination for dig, der foretrækker badeferie og populærkultur, men en unik og mindeværdig oplevelse for dig, der ikke er bange for den rå vildmark.
Giv dig selv en udfordring og prøv noget nyt på din næste ferie. Måske opdager du, at adventurerejser er lige noget for dig, eller at den der badeferie på de græske øer ikke er så slem, som du regner med. Hvad har du at tabe? Du får en oplevelse for livet og får prøvet dine grænser af, så du, om ikke andet, ved, hvilken ferietype som du i hvert fald ikke skal vælge næste gang.
(Indlægget er sponsoreret)