lør, 31 jan 2015

Hvordan involverer jeg min kæreste mere under sex?

Mand på 19 år fra Hjørring kommune

Hvordan involverer jeg min kæreste mere når vi dyrker sex? Hun siger selv at hun er dårlig til det, og det ender ofte med, at jeg "bestemmer". Jeg kunne godt tænke mig, at hun var mere med, og tog styringen en gang imellem

SVAR:

Hej! Tak for dit spørgsmål. Først og fremmest vil vi sige, at det altid er en god idé at starte med at tale med sin partner. Du kan f.eks. prøve at snakke med hende om der er noget hun har lyst til, fortælle hende hvad du tænder på at hun gør osv. Det kan være svært at "ændre" en andens måde at være på i sengen. Især hvis det bliver præsenteret som på en forkert måde, så det handler om at sige det på en sød og forstående måde, hvor du evt. samtidigt kan fortælle hende hvor meget hun betyder for dig. Hvis hun i forvejen er lidt genert, når I har sex, er det måske grænseoverskridende eller slet ikke muligt for hende at skulle tage styringen. Har du prøvet at give hende plads til at tage initiativet. Nogle piger kan føle, at det er lidt svært at tage styringen i missionærstillingen, prøv at udforsk andre stillinger hvor din kæreste måske rider dig? Du kan også give hende mere plads ved, når I har sex, at sige "jeg har rigtig meget lyst til at..." ”jeg synes at det er frækt når du…” osv. Det kan tage tid at opbygge samme tryghed, når I har sex. Det handler måske også om at acceptere, at hun ikke er lige så meget fremme i skoene som dig, men har brug for tålmodighed og tid til at nå der. Håber at du kan bruge svaret. Hvis du har flere spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive igen, eller ringe ind til sexlinen på tel: 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15.00-17.00