Mange unge anvender pleje- og skønhedsprodukter, der er fyldt med skadelige ingredienser. Ofte uden at være klar over det. Det kan have helbredsmæssige konsekvenser. Men hvordan finder du egentlig ud af, om der er farlige tilsætningsstoffer i de produkter, du anvender?
Det kan betale sig at tjekke, hvilke tilsætningsstoffer dine skønhedsprodukter indeholder. Nogle ingredienser kan nemlig virke allergifremkaldende, hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende. I værste tilfælde alle ting på én gang. Dog kan det være svært at vide, hvilket indhold der er farligt, og hvilket der ikke er. Det er nemlig ikke så let at læse sig frem til, om et produkt indeholder skadelige stoffer — også selvom der er kommet langt større fokus på, hvilke stoffer der benyttes til at producere de produkter, du anvender til at pleje din krop og ansigt med.Hvilke stoffer skal jeg være opmærksom på?
Der findes mange giftige og skadelige stoffer, og derfor kan det også være svært at huske dem alle sammen, når du står i butikken. Endnu mere vanskeligt er det, hvis du skal købe produkter over nettet, da reglerne ikke er lige så strenge, hvis vi bevæger os udenfor EU. Et godt råd er derfor altid at købe de produkter, du anvender til personlig pleje, indenfor EU’s grænser.Ftalater
er en af de helt store syndere, som man virkelig skal være opmærksom på, når man køber skønhedsprodukter. Flere af de store brands lancerer produkter, der indeholder ftalater. Det påvirker forplantningsevnen samt skader det ufødte barn, hvis det anvendes under graviditeten. Af samme grund har der været stor fokus på at undgå ftalater i alle produkter, børn er i kontakt med. På trods af dette, er ftalater stadig at finde i mange kosmetiske produkter og parfumer, hvilket betyder, at mange mennesker dagligt bruger produkter, der indeholder ftalater. Findes blandt andet i makeup, parfumer og andre parfumerede produkter.Formaldehyd
er en flygtig kemisk forbindelse, der ofte benyttes til konservering samt desinficering. Stoffet bliver altså brugt for at holde kosmetiske produkter fri for bakterier, men det er ikke nogen god løsning. Formaldehyd kan nemlig udløse allergiske reaktioner. Desuden er det i store koncentrationer mistænkt for at kunne bidrage til, at de personer, der anvender produkter med formaldehyd, udvikler lungekræft.Parabener
findes i de fleste plejeprodukter samt i meget makeup. Det bruges som konserveringsmiddel, men kan risikere at virke hormonforstyrrende på din krop. Dog bliver der stadig produceret mange kosmetiske produkter, der indeholder parabener, og det er derfor op til dig selv at være opmærksom på dette.Sulfat
bliver brugt til at fjerne fedt samt få produkter til at skumme. Derfor anvendes sulfat også i mange kosmetiske produkter. Stoffet kan dog give irriteret og udtørret hud. Døjer du med tør hud, bør du derfor prøve at skifte til et plejeprodukter, der ikke indeholder sulfat. I visse tilfælde vil man opleve en tydelig forbedring indenfor kort tid.Hvad kan jeg gøre for at undgå skadelige kosmetikprodukter?
Der er mange ting man kan gøre for at undgå, man køber produkter, der indeholder skadelige ingredienser. Køb udelukkende produkter fra producenter, du har tillid til. Undersøg eksempelvis hvilke brands, der producerer økologiske produkter, har officielle certificeringer som Svanemærket eller EU-Blomsten. Eksempler på bæredygtige brands, der kæmper mod skadelige ingredienser, er John Masters Organics, Absolution, Cosmos Co, Rømer og Sante. Der findes mange flere — og der kommer hele tiden flere til. Butikkerne er også begyndt at få øjnene op for den stigende efterspørgsel på skønheds- og plejeprodukter, der ikke indeholder skadelige tilsætningsstoffer, så undersøg markedet, inden du handler hos en bestemt butik. Forbrugerrådet Tænk har lanceret en gratis app,Kemiluppen
, der hjælper dig med at undgå problematiske stoffer i dine personlige plejeprodukter. Den indeholder en stregkodescanner, som hurtigt analyserer produktet og kort efter modtager du en vurdering af produktet. Scanner man et produkt, der ikke findes i appen, kan du indsende det via appen, så det kan blive vurderet. Hent det på Forbrugerrådet Tænks hjemmeside. Alternativt kan det hentes direkte fra Google Play eller App Store ved at søge påKemiluppen.
(Artiklen er sponsoreret)