Efter en fantastisk første dag på Jelling Festival, fulgte anden dag mindst lige så godt med. Solen skinnede på sit højeste, der var en lugt af solcreme, øl og koncertglade mennesker. Johnny Delux spillede på den store teltscene klokken 14.15, hvor fremmødet blandt unge som gamle var stort.
Tekst: Emma Andersen Thomsen
Foto: Sophie Baagø Olsen
Inden Johnny Delux overhovedet var gået på, stod folk op råbte på dem, hvilket betød, at stemningen var helt i top. Bandet lagde godt fra start med ”Det du gør”, og stemningen fortsatte med en fest. Derefter spillede de ”Kys mig, rør mig, had mig, slå mig” - som er en af forsangeren Noam Halbys (45 år) ynglingssang på scenen.
Efterfølgende byder Noam velkommen med et ”Godmorgen og skål”, da de fleste unge gæster næsten lige var stået op for at se dem spille. Da der var skålet, præsenterede Noam pænt en ny single, der hurtigt faldt i publikums smag. Allerede efter første gang omkvædet var sunget, sang publikum højlydt med. Bandet har været på, hvad de selv skal sige, en 17-årig rejse med både op- og nedture, fortæller Noam.
De startede ud i 2000, hvor Noam og bassist Jakob Glæsner var flyttet til London. Der fandt de på navnet ”Johnny Delux”, eftersom de havde givet de ”udsultede” engelske kunstnere et kælenavn, nemlig ”Johnny'er”. De valgte derefter at identificere sig med dem og tildele bandet navnet ”Johnny Delux”, fordi de mente, det passede helt perfekt til kunstnere med halvlangt hår og tætsiddende læderjakker.
I efteråret 2003 fik drengene deres gennembrud med ”Elskovspony”, og i 2005 toppede de med sangene ”Drømmer jeg” og ”Drenge som mig”.
»Det var ret syret og mærkeligt,« fortæller Noam om oplevelsen.
Bandet fik desværre også nogle år med modgang, hvor de ikke følte, at deres sange blev valgt og spillet i radioen. De gik fra hinanden fra 2012-2015, eftersom de var kørt sur i det.
Da Johnny Delux i 2015 fandt sammen igen, besluttede de kun at spille musik i weekenderne. Både Jakob og Noam var nemlig i mellemtiden blevet forældre.
Noam fortæller, hvor fantastisk det er, at han som minimum kan være fuldtidsfar i hverdagene og nogle gange i weekenderne, hvilket de tre andre bandmedlemmer også bifalder.
De fortæller også, at folk foretrækker deres gamle numre, som de har kendt i flere år - dog prøver de stadig at komme med ny inputs, men til gymnasiefesterne er det de gamle numre, de spiller.
Johnny Delux kan dog ikke sætte navn eller sted på hvilken koncert, der har været den mest betydningsfulde, men de elsker koncerter på fx Skanderborg Festival og Grøn Koncert, hvor solen står højt, og alle er glade.
Noam fortæller også, de har haft enkelte koncerter, der har været en modsat oplevelse – og hvor de er gået af før tid, fordi der er blevet kastet øl efter dem.
Trods de enkelte negative oplevelser, en kunstner aldrig kan være foruden, elsker de dog stadig, hvad de laver, og Noam fortæller, hvordan han håber, han kan spille, til han en dag ikke kan gå længere og spille ”Elskovspony” på et keyboard på et plejehjem.