Marshall nok mest kendt for deres forstærkere til guitar, men har igennem de seneste par år gjort sig godt bemærket , når det kommer til headphones og bluetooth højtalere. Det er også med go’ grund de kan bryste sig med dette, da de generelt leverer fin lyd og et flot design.
Design
Monitor modellen er ingen undtagelse. Jeg vild med Marshalls design, hvor de selv med deres hovedtelefoner fastholder deres identitet. Jeg er dog meget bevidst, om at designet kan dele vandene, men vil samtidig vove den påstand, at de fleste vil synes de er flotte. Derudover kan hovedtelefonerne klappes sammen så de næsten ingenting fylder, hvilket er et stort bonus når de skal ned i tasken.Funktionalitet
Jeg synes de sidder rigtig godt på hovedet, men hvis man har dem på længere tid ad gangen så kan de genere en lidt. Det er dog ikke ligesom deres andre modeller, hvor uafbrudt brug decideret gør ondt. Monitor strammer lidt om ørerne, men da det er over-ear, så genere de kun en smule efter ca. 4-6 timer brug i streg. Hovedtelefonerne har en rigtig god batterilevetid, men skulle man være ude for at løbe tør for batteri, så medfølger der et kabel som man kan bruge. Den har endvidere en knap i venstre side, som udgør fjernbetjeningen. Her kan man spole og skifte mellem numrene. Skrue op og ned på volumen. Man kan tage opkald m.v., og den egner sig ganske fint til at tage opkald.Lyd
Lydmæssigt synes jeg, at Marshall har forbedret sig væsentlig i forhold til deres tidligere modeller. Lyden er klar, skarp og har et bredere lydbillede end f.eks. lillebroren MID. På trods dette synes jeg forsat, at lydbilledet er en smule snævert. Bl.a. kan jeg høre påHotel California
, at nogle af detaljerne i musikken mangler. Monitor har en god bund, og det er en fornøjelse, at høreKilling in the Name
med dem. Hovedtelefonerne kunne dog godt have en bedre balance i lydbilledet, hvilket giver sig til kende når man veksler mellem flere genre.