ARTIKLER

tor, 25 jan 2018

Michael Strunge taler til ungdommen i ny dokumentar

Michael Strunge begik selvmord i 1986, men selv i dag kan vi lære af ham.

Selvom digteren Michael Strunge døde i 1986, kun 27 år gammel, kan ungdommen stadig lære noget af hans punkpoesi. Instruktøren Torben Skjødt har forsøgt at formidle Strunges liv i hans dokumentar ”Væbnet med ord og vinger”, der får premiere d. 11. januar 2018 i de danske biografer.

Tekst: Julie Schuster Lapp

I slutningen af 2015 stod teolog og forfatter Knud Munck pludselig foran Torbens dør med en papkasse fyldt med researchmateriale, han havde brugt til at skrive en biografi om Strunge. I lang tid havde Torben gået med tankerne om at lave en film om Strunge og efter en kort gennemgang af indholdet i Knuds papkasse, var han tændt på idéen. I papkassen lå der nemlig en række lydoptagelser med Strunge. »Jeg tænkte: ”Hvis man skal lave en film om Michael Strunge, så skal det jo være ham selv, der fortæller historien”,« fortæller Torben. Knap to år og mange timers arbejde senere er lydoptagelserne blevet til 105 minutter med og om Strunge, og Torben er glad for resultatet: »31 år efter hans død vender Michael tilbage til jorden. Han er det centrale i filmen, og han har fået lov til at fortælle sin historie. Det er lige, som det skal være.«
None

None

Det var vigtigt for Torben, at filmen blev meget personlig.

Mennesket før døden

Michael Strunge var maniodepressiv, hvilket formodentligt førte til hans selvmord, da han som 27-årig hoppede ud af et vindue på 5. sal. Da han sprang, råbte han: ”nu kan jeg flyve!”, men Torben mener ikke, at man skal dvæle ved hans selvmord: »Den fysiske Michael Strunge har været væk siden 1986, men han lever stadig. Han lever, fordi hans digte, hans tekster, hans stemme og hans minde lever videre i dem, han berørte.« I dokumentaren har Torben derfor valgt at nedprioritere måden han døde på, som en del af hans historie. I stedet har han fokuseret på den tilstand, han var i det sidste års tid op til hans død. »I dokumentaren møder vi en masse mennesker, der alle har det tilfælles, at kendte ham rigtig godt. De kan tale meget mere præcist om ham,« siger Torben og forklarer, at hverken litteratur- eller sprogforskere optræder i filmen. Barndomskammerater, kollegaer, venner og kærester er blot nogle af dem, der fortæller om Strunge i filmen. En af de vigtigste var Inge Guldal, som var hans første kæreste. »Hun mødte Strunge i Hvidovre i 1977. Selvom de stoppede med at være kærester i ’83, tre år før hans død, var hun der hele tiden. Hun var der som en ven under sygdomsforløb og indlæggelser, og hun forstod ham. Hun er meget essentiel,” fortæller Torben. Filmen handler altså ikke om hans død eller hans sygdom. Det er med, fordi det skaber et billede af ham, men dokumentaren handler i højere grad om mennesket Michael Strunge.
None

None

Plakaten til dokumentarfilmen ”Væbnet med vinger og ord”, der har premiere d. 11. januar 2018.  

”Forever young”

Torben mener, at Michael Strunge, hans digte og hans alt for korte liv taler til ungdommen i dag på en helt særlig måde. »Det gik op for mig, at Strunge er ”forever young”. Andre digtere skulle forholde sig til alt muligt som ægteskab, børn, alderdom osv. Strunge kom aldrig til de dele af sit liv, før han var væk,« forklarer Torben. De unge danskere kan identificere sig med hans digte og føler sig tættere på ham, end på mange andre danske digtere. ”Vi kan mærke Michael”, fortæller de Torben, og han har et bud på hvorfor: »Han siger grundlæggende det samme til de unge i dag, som til de unge for 30 år siden. I 70’erne og 80’erne var vi bange for atomkraft. I dag er det terror, vi frygter. Fjenden er lige så usynlig som dengang, og der er nogle klare fællesnævnere. Tingene går ligesom i ring.«  

Mange fællesnævnere

Tidligere har Torben lavet film om bla. Simon Spies, Søren Ulrik Thomsen og Lars H.U.G, men arbejdet med Michael Strunge har været noget helt specielt. »Jeg er samme årgang som Michael, kommer fra et identisk miljø, har stået med samme oplevelse af samfundet og haft de samme inspirationskilder. Jeg var på sin vis gået i gang med at lave en film om mig selv og min egen tid,« ler Torben. Torben har desuden mødt Strunge flere gange til koncerter og på caféer, da de to kom i det samme miljø. »Det rykker lidt tættere på, og det har jeg godt kunnet lide. Arbejdet har på den måde ikke været så akademisk, og det har været lettere at sætte sig ind i de situationer, Strunge befinder sig i,« forklarer han. Selvom processen har været lang, har Torben nydt at arbejde med Strunges liv: »Man kommer jo til at holde af personen, og det bliver enormt vigtigt at få fortalt personens historie på en præcis og repræsentativ måde,« fortæller Torben og fortsætter: »Der er altid et lys, der tænder for den tragedie, der her været. Det er meget livsbekræftende.«