ARTIKLER

fre, 11 nov 2022

Stomipleje: Hvordan plejer du bedst din stomi?

Annoncørbetalt indhold Hvis du har fået anlagt en stomi, er god og korrekt stomipleje afgørende. Med den rette pleje kan du holde din hud omkring stomien sund, så du undgår komplikationer. Det kan dog være lidt af en jungle at finde rundt i. For hvilke produkter skal du vælge til netop din stomi? Og hvad kan du gøre for at forebygge lækage og hudproblemer? Det kræver lidt tid og øvelse at blive fortrolig med sin stomi. Men med den rette guide og vejledning bliver det lettere.

Gode råd til din stomipleje

Du kan sørge for god stomipleje ved at følge nedenstående trin:
  • Hav alle remedier klar og inden for rækkevidde, før du begynder.
  • Sørg for, at din hud er ren og tør, inden du påsætter klæberen.
  • Vær opmærksom på, om hulstørrelsen i klæberen er korrekt. Det skal passe nøjagtigt til diameteren på din stomi. Din stomi kan ændre form og størrelse med tiden – særligt i den første tid efter operationen. Derfor er det vigtigt, at du løbende tjekker efter, om din skabelon har den rigtige størrelse.
  • Sørg for, at klæberen sidder godt fast på huden ved at bruge et let tryk med din hånd.
  • Det er individuelt, hvor ofte du skal skifte din bandage. En tommelfingerregel er hver eller hver 2. dag, hvis du bruger 1-dels produkter. Bruger du 2-dels produkter, kan du ofte lade pladen sidde i op til 4 dage. Dog bør du altid skifte din bandage, hvis du oplever kløe eller ubehag.
 

Reager altid, hvis du oplever hudproblemer

Hvis du oplever hudproblemer omkring din stomi i form af rødme, kløe eller anden form for irritation, er det vigtigt, at du handler på det. Kan du ikke løse problemet gennem en god plejerutine, bør du derfor kontakte din stomisygeplejerske, som kan vejlede dig. Hudproblemer er nemlig en meget almindelig komplikation ved stomi. Størstedelen af hudproblemer skyldes, at urin el. afføring kommer i kontakt med huden. Derfor er det afgørende med stomiprodukter, der passer til din stomi og kropsform, så du undgår lækage.

Sådan vælger du de rette stomiprodukter

De rette stomiprodukter kan forebygge og afhjælpe hudproblemer som følge af lækage. Men hvilke er så de rette for dig? Det afhænger både af stomitype, kropsform og personlige præferencer. Overordnet set skelner man mellem tre 3 typer af stomiprodukter:

flade

,

konvekse

og

konkave

.   Hvilke stomiprodukter, du skal vælge, afhænger derfor bl.a. af, om din hud omkring stomien er flad, skæv, indtrukket eller måske har brok og buler. Derudover skelner man også mellem 1-dels og 2-dels systemer, der fås med både lukkede eller tømbare stomiposer. Udover de rette stomiposer og bandager findes der i dag også mange tilbehørsprodukter på markedet. Sammen med en god plejerutine kan de være med til at forebygge hudproblemer ved at beskytte huden. Du kan f.eks. anvende:
  • Kantsikringer, der holder basispladen på plads.
  • Klæbefjernere, der gør det lettere at fjerne din basisplade og eventuelle klæberester.
  • Barrierecreme, der kan pleje øm, tør eller irriteret hud.
  • Pulver, der holder huden tør og reducerer hudirritation.
  • Hudbeskyttelsesplader, som absorberer fugt og dermed minimerer risikoen for maceration af huden.
  • Stomibælter, der holder stomien på plads, hvis du f.eks. dyrker meget sport.

Meld dig ind i Coloplast Care, og få gode råd til din hverdag med stomi

Er du i tvivl om produktvalg, eller har du spørgsmål til din hverdag med stomi, kan du melde dig ind i Coloplast Care.   Som medlem af Coloplast Care får du adgang til kompetent vejledning fra erfarne sygeplejersker. De kan hjælpe med både gode råd til din hverdag som stomibruger samt vejledning i hvilke produkter, der er de rette for dig.   Du har også mulighed for at bestille gratis vareprøver på stomiprodukter og tilbehør. På den måde kan du gøre dig dine egne erfaringer derhjemme i ro og mag.