MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tor, 06 aug 2015

Beasts of No Nation – Teasertrailer

Skuespilleren Idris Elba spiller den grusomme kommandant i filmen "Beast of No Nation"

Til oktober lander den første originale film fra Netflix, Beasts of No Nation, på streamingtjenesten, og det første sneak peak kan ses her:

https://www.youtube.com/watch?v=V6wkKNRY1P8&feature=youtu.be Den på en gang brutale og bevægende Beasts of No Nation er skrevet og instrueret af den Emmy Award-vindende instruktør Cary Fukunaga (True Detective, Sin Nombre) og har blandt andre Idris Elba (Luther, Mandela: Long Walk to Freedom) på rollelisten. Filmen er baseret på bogen af den nigerianske forfatter Uzodinma Iweala og fortæller den gribende historie om Agu, en børnesoldat som brutalt bliver revet fra sin familie for at kæmpe i borgerkrigen i Afrika. Debutanten Abraham Attah spiller overbevisende rollen som Agu, mens Elba spiller den hårde kommandant, som tager Agu til sig og lærer ham at begå sig som soldat. "Beasts of No Nation" er med i opløbet på Venice Film Festival og vises til Toronto Film Festival i September. Filmen kommer på Netflix fredag d. 16. oktober 2015. Der vil også blive tale om en reguler biografpremiere, så måske kan der blive tale om at høste en filmpris.