Falconer Salen, Frederiksberg, den 14. oktober 2014.
Riding to New York
var det smukkeste.
Anmeldt af Amir Amirian Passenger gav en solo koncert i Falconer Salen, hvilket han med et glimt i øjet kommenterede med, at han havde ført folk bag lyset ved at få dem til at tro, at Passenger var et band. Det er tydeligt, at Mike Rosenberg er en ”storyteller” og det spillede godt sammen med animationerne på storskærmen bag ham, der lignede noget fra en billedbog. Aftenen startede medRolling Stone,
hvorefter han gik over iLife’s for the living.
Mike er en utrolig charmerende mand med masser af humor. Han fik publikum til at grine igennem hele aftenen, undertegnet inklusiv. Under nummeretThe Wrong Direction
blev vokalen mere utydelig – hvor svært kan det være at lave lyd på en vokal og en guitar.Riding to New York
blev indledt med en lille historie om hans møde med en motorcyklist i Minnesota, som var ved at dø af kræft og hans historie var hvad sangen handlede om. Sangen gik direkte ind under huden og det løb ned af min ryg. Kroppen skælvede! Mike gik direkte over iSound of Silence
, som han cover fra Simon & Garfunkel. Det var dog ikke noget at råbe hurra for. Han formåede ikke at ramme den nerve originalen indeholder, som giver mig en klump i halsen hver gang jeg hører den. Passenger holdte sig også fra de høje toner, hvor han kunne vise en sårbarhed.I Hate
er en sang Passenger har skrevet om alle de ting han hader. Han opfordrede publikum til at synge med på omkvædet, hvis de var enige i de ting han hadede. Efter at have sunget første linje ”I hate racist blokes telling tasteless jokes” afbrød han sin sang og jokede med, at folk var racister, hvis de ikke sang med. Mike og jeg hader de samme ting – mon ikke vi sammen kunne svine x-faktor til over en øl. Publikum blev ikke snydt for hittetLet her go
. En lækker akustisk version af megahittet og dejlig fællessang i Falconer. Aftenen havde dog nogle kedelige passager, hvor Passanger ikke formåede at skabe en stemning om hans musik, som gik direkte ind. Han var sjov og charmerende, men det kan kun tage en så langt. Derudover var koncerten ret kort, 15 numre - 1 time og 15 min. Der var dog nogle gyldne øjeblikke, hvorRiding to New York
var det smukkeste. 4 stjerner ud af 6.
