Black Milk spiller på Pumpehuset i København, tirsdag den 24. maj

Black Milk – gæster Pumpehuset

Curtis Cross kendes bedre som “Black Milk”. Et alias han har brugt siden 2002, da han som teenager producerede et track for bysbørnene Slum Village. Det unge talent gik dog hurtigt egne veje, og efter et mixtape udsendte udsendte han i 2006 sin label-debut “Popular Demand”.

Black Milks egen sound lagde sig i forlængelse samarbejdspartneren J Dilla og Madlib, mens hans alsidige udtryk var en følge af opvæksten i Detroit – byen, der i Cross’ unge år fostrede ikoniske navne som A Tribe Called Quest og De La Soul, som fusionerede soul med hiphop.

I 2010 lagde Black Milk navn til sin hidtil største kommercielle succes, “Album of the Year”, og siden har han udsendt to skiver. Senest 2014’s “If There’s a Hell Below”, der talte gæstebesøg fra blandt andre Pete Rock, og som Pitchfork sammenlignede med både Kendrick Lamar og T.I.

Med 10 år på bagen har Black Milk blandt mange andre samarbejdet med Jack White, i 2014 spillede han for første gang i Londons legendariske Boiler Room, og med sit band i ryggen optrådte han sidste år i 65 byer, både i USA og i Europa på sin “Play Like Hell World Tour”.

Nu er Black Milk så ved at tage tilløb til sit 7. udspil, som han følger op med en verdensturné. I januar lækkede han således to smagsprøver, “Like I Need It” og “For 4Ever”, sammen med budskabet om, at han har harddisken fyldt med ny musik, som bare venter på at blive at delt.

Det burde ske i forbindelse med, at den nu 32-årige rapper og producer i foråret rejser verden rundt på turné. Og hér vender Black Milk også tilbage til Danmark for første gang siden 2013-koncerten på Christianias Loppen – denne gang danner Pumpehuset ramme om showet.

Tid og sted:

Pumpehuset, København, Tirsdag den 24. maj

Forsalg starter tirsdag den 1. marts kl. 10:00 via billetlugen

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.