ARTIKLER

tir, 05 jan 2021

Børnesæder er vigtige på køreturen: Sådan vælger du det rigtige

Bilkørsel er i dag noget, der er blevet langt mere sikkert, end hvad det har været tilfældet før i tiden. For med stor udvikling i forhold til teknologi og sikkerhed er biler i dag udstyret med en række sikkerhedsværktøjer. Det gælder både for airbags, automatisk bremsesystem og kameraer, der giver dig en øget sikkerhed.

Men når det kommer til børnene, kræver det lidt ekstra. Alle børn under 135 cm skal være spændt fast i et barnesæde, der er godkendt. Det skal nemlig passe til deres vægt og højde. Hvordan du vælger det rigtige, kan måske være lettere sagt end gjort. Derfor kan du læse mere om den danske lovgivning og dine muligheder lige her.

Hvad siger lovgivningen om børnesæder i bilen?

Der er en række regler for dig, der har et barn med i bilen, for når du kører på dansk jord, er du underlagt den danske lovgivning. Her gælder, at alle børn under 15 år skal være spændt fast under dit ansvar. Er børnene ikke spændt fast, får du et klip i kørekortet og en bøde på 2.000 kr. Men det er ikke det eneste: Alle børn under 135 cm skal være spændt godt fast i godkendt sikkerhedsudstyr. Og her kommer de klassiske børnesæder ind i billedet. Det gælder både for selepuden og i særdeleshed autostolen. Typisk skal en autostol være godkendt med et E-mærke. Det vil ofte være angivet i brugsanvisningen, eller du kan se det på de to første cifre i den lange talrække, der sidder sammen med E-mærket. Disse cifre skal typisk starte med 03 eller 04. Også i-Size er en gældende godkendelse, som du finder på de populære Isofix-stole.

Vælg et sæde med den rette sikkerhed

Og her er der børnenes alder og størrelse, der spiller en rolle. For børn mellem 0 og 3 år skal du altid vælge en bagudvendt babystol til bilen. Her er barnet spændt fast mod kørselsretningen, og det giver en lavere risiko for skader. Autostolen er god for barnet, der er mellem 1 og 4 år. Her gælder det igen, at det er en god idé med en bagudvendt variant. Den skal typisk placeres på bagsædet, men den kan også placeres på det forreste sæde. Dog skal du her huske at slå din airbag fra. Derudover kan du også vælge en Isofix-stol, er der en nyere teknologi. I de fleste nyere biler finder du et Isofix-beslag. Det består af to metalbøjler, der gør det nemt at klikke en Isofix-stol fast i bilen. På den måde mindskes risikoen for fejlmontering, og det sikrer dit barn mere i trafikken.

Sådan vælger du det rigtige barnesæde

Der er flere faktorer, der spiller en rolle, når du skal vælge et barnesæde. Først og fremmest skal barnets vægt være inden for den vægtgrænse, der er gældende for den pågældende autostol. Derudover skal selen sidde korrekt, og barnets hoved må ikke stikke op over kanten på det valgte barnesæde. Derudover skal du sikre dig, at sædet kan monteres korrekt og sikkert i din bil. Vigtigst er, at dit barn sidder komfortabelt, og at du får den fulde støtte ud af sædet. Det kan være en god idé at vælge en model, der har små puder i siden omkring hovedet.