MUSIK INTERVIEW & TRENDS

fre, 20 feb 2015

Britisk popkomet giver dansk debutkoncert på Lille Vega

Den 21 årige Rae Morris spiller på Lille VEGA den 28. april

Rae Morris klar til at erobre de europæiske spillesteder

Hun var kun lige fyldt 18, da hun udsendte sin første single i 2012. Og allerede nu, som 21-årig, er hun aktuel med sit debutalbum, "Unguarded", der tæller gæstebesøg fra navne som Brit Award-vinderen Tom Odell og Bombay Bicycle Club-frontmand, Jack Steadman. Det er kort sagt gået hurtigt for Rachel Anne Morris, der er født og opvokset i Blackpool. Hér blev hun i en tidlig alder inspireret til karrieren, da storebror spillede Coldplays ‘Parachutes’ for hende, mens faderen viste hende musikvideoen til "Cloudbusting"; en sang af Kate Bush, der netop er et af de navne, der ofte dukker op i anmeldelser af Morris’ musik. Det med Bush skinner da også tydeligt igennem i de 12 kølige og krystallinske popsange, der udgør ‘Unguarded’, hvor også navne som Enya, Florence & The Machine og Cat Power tydeligvis haft indflydelse på den unge englænders sangskrivning. Magasinet Drowned in Sound tildelte i januar debutpladen karakteren 8 ud af 10 og sammen med følgende bevingede konklusion: “Rae Morris has the potential to be the most loved songwriter in the country and her ascent is one that should be cherished by lovers of innovation and creativity in pop music”. Herhjemme har P3 allerede taget hende til sig, da de gjorde hendes single "Under The Shadows" til Ugens Uundgåelige i uge 6. Og med de roser i bagagen har Rae Morris meldt sig klar til erobre de europæiske spillesteders scener, og derfor drager hun i foråret ud på en omfattende turné, hvor hun vil give sin første koncert på dansk grund i Lille VEGA. En unik mulighed for at opleve det unge talent helt tæt på. I dag starter forsalget til koncerten der finder sted  d. 28. april