ons, 08 apr 2015

Cafe for 300: Caféklassikere med udsigt til vandet

Anmeldt af:

Emilie Hendel Møller

None

None

Café København, Torvet 4, 3400 Hillerød

Value for money:

lækker hjemmelavet mad til standard cafépriser

Kvalitet:

et godt stykke over middel

Betjening:

sød, men upersonlig

Indretning:

kombination af rustik og hygge

På trods af sit navn ligger Café København cirka 35 kilometer nord for hovedstaden. Stedet ligger midt på torvet i Hillerød, og på en solskinsdag kan man nyde sin mad fra terrassen med udsigt til Frederiksborg Slot og Slotssøen.

Selve caféen er hyggelig, men selvom navnet giver associationer til storbyen, mangler indretningen den kreativitet, man ofte finder på hovedstadens caféer.

Café København serverer caféklassikere som burgere, salater og sandwich til overkommelige priser. Selv når dit dankort bløder sidst på måneden, kan du finde billige småretter som toast, nachos eller græsk yoghurt med hjemmelavet müsli.

Vi går ombord i en salat med grillet gedeost og en klassisk Cæsarsalat. Dertil serveres hjemmebagt brød og smør oprørt med creme fraiche. Salaterne er store, friske og sprøde, kyllingen er saftig og perfekt grillet, og det lune hjemmebagte brød er prikken over i’et.

Begge salater er så fyldige, at vi egentlig allerede er mætte, men vi deler alligevel en dessert bestående af to pandekager med is.

Ved en fejl får vi serveret en forkert dessert, men fejlen bliver hurtigt rettet, og vi sætter tænderne i hjemmestegte pandekager og vaniljeis med smukke sorte vaniljeprikker.

Vi går mætte og veltilfredse hjem, mens vi diskuterer, om Café København skal have fire eller fem t’er. Dommen bliver fire. For selvom Café København leverer en cafémad et godt stykke over middel, ønsker vi os lidt mere originalitet i både spisekort og indretning samt en lidt mere engageret betjening.

[st-gallery id="5524e6d161d41"]