I begyndelsen af 1990’erne forlod en stålsat popprinsesse sin trone for at gå ned i en kælder på Frederiksberg med en excentrisk jazztrommeslager. De færreste forstod det. Men da hun kom op igen, havde hun skabt et blåtonet elektronisk album, som rykkede grænserne for dansk mainstream, vandt syv Grammys, solgte i stakkevis og rummede flere radiohits.
I år fylder Caroline Hendersons ’Cinemataztic’ 20 år, og i den anledning bliver værket genudgivet og opført live i fuld længde for første gang. Da 1980’erne gled ind i 1990’erne, manglede Caroline Henderson fodfæste. Hun var kommet til Danmark få år forinden, havde fået to børn, var blevet skilt og havde ved et lykketræf nået status som en af landets mest feterede popstjerner. Som den ene halvdel af duoen Ray Dee Ohh sang hun om mandagsstævnemøder og brændende læber for tusinder og atter tusinder af mennesker. Men det var en rolle, hun spillede. En kappe, hun tog på, inden spotlysene tændte, og smed, så snart de var slukket.”Ray Dee Ohh var en fantastisk redningskrans på alle plan. Men det var ikke min drøm at være popprinsesse. Jeg kunne aldrig identificere mig med de der glade popsange. Både før og efter var det mit mål at beskæftige mig med musik, der var filmisk og jazzet. Så jeg var lost i 80’erne, hvor hitlisterne var præget af dansksproget popmusik
,” fortæller hun. Hun brød med Ray Dee Oh i 1992 og fjernede dermed det økonomiske sikkershedsnet, hittene spændte ud under hende. Næste gang hun dukkede op på scenen, var det som en del af teatergruppen Dr. Dante, hvor hendes lange, sorte krøller var barberet af, og hendes fødder bar tunge militærstøvler. Samtidig ledte hun efter en samarbejdspartner, som delte hendes smag for de brydninger, der foregik på den elektroniske scene i England – helt specifikt i Bristol, hvor navne som Massive Attack og Tricky væltede genrevæggene og skabte en hybrid mellem hiphop, jazz, soul og filmmusik. For Henderson handlede det ikke bare om lyd. Det handlede om et univers, som spejlede hendes virkelighed, hendes tvivl og hendes søgen. Og ad de veje kunne det omformes til en stålsat kunstnerisk ambition.”Man kom ud af 80’-musikken hvor alting gik skidegodt. Med 90-erne kom temaer som AIDS, økonomisk nedtur, heroin og coke ind i musikken. Det var min generation, min tid, min hudfarve. Det var os, der var vokset op med eksperimenterende forældre,. Nu fortalte vi om prisen. Jeg har boet forskellige steder, trukket på alle mulige kunstneriske indflydelser, kan forskellige sprog, har ben i både jazz, hiphop og pop,”
siger Caroline Henderson. I den ukendte jazztrommeslager Thomas Blachman fandt hun en åndsfælle. En person, som delte hendes smag og ikke mindst hendes ambition om at skabe en dansk pendant til de udenlandske strømninger. Omgivelserne undrede sig over, hvad Henderson havde gang i. Først brød hun med et band på toppen; nu samarbejde hun med en excentriker, som gik omkring med stok. Men deres fælles proces var en ren legestue.”Thomas og jeg havde det virkelig, virkelig sjovt. For mig var det et vildt paradigmeskifte. Jeg kom fra Ray Dee Ohh, hvor vi var et band i gammeldags forstand. Jeg kom og sang noget, andre havde skrevet på guitar eller klaver: A-stykke, b-stykke og omkvæd. Høj hitfaktor og indspillet i dyre studier. Det var velkomponeret, men en skabelon. Nu var det bare Thomas, mig og en computer i hans kælder, og sangene tog udgangspunkt i, hvordan jeg havde det på det tidspunkt. Vi kunne tage afsæt fra en kontrabaslyd, Thomas havde lavet, eller fra at jeg blev inspireret af et kor,”
siger Caroline Henderson. Med nummeret ’Move to the Mood’ ramte de det miks af genrer, de ønskede. For Henderson står det stadig som samarbejdets højdepunkt. Og efter et år havde de skabt en stribe stemningsmættede numre uden klart definerbare omkvæd og strukturer. Lyrikken kredsede om Hendersons ståsted i livet: Hvem er jeg? Hvor er jeg på vej hen? Er der nogen, der kan lide mig? Kan jeg lide mig selv? Makkerparret var stolt, men også bevidst om, at nogle tilgængelige numre ville åbne albummet. Henderson kontaktede Kasper Winding, fordi han på et tidligt stadie havde vist begejstring for projektet. Han komponerede sange som ’Made in Europe’ og ’Kiss Me Kiss Me’, som ikke alene var fængende, men også føjede vigtige nuancer til albummets biografiske tema.”Kasper var i stand til at skrive nogle sange, som iscenesatte mig på en måde, jeg ikke selv kunne. Han så mig som den her sofistikerede og berejste kvinde. ’Made in Europe’ handler decideret om mig, og ’Famous Song’ har samme strejf af stjernestøv. Det gav en modpol til mine egne tekster,”
siger Henderson. ’Cinemataztic’ udkom 8. august 1995 efter to års produktion. ’Made in Europe’ og ’Kiss Me, Kiss Me’ blev store radiohits og skubbede til grænserne for lyden af danskproduceret mainstream. Ved Dansk Grammy i 1996 vandt Henderson syv priser – herunder i kategorier som Årets Danske Album, Årets Danske Sangerinde, Årets Danske Hit (For ’Made in Europe’), Årets Danske Producer, Årets Danske Sangskriver. https://youtu.be/fvImePH5_fI”Hvis der har været én gang i mit, hvor jeg har haft brug for at blive anerkendt og bekræftet, så var det der. Det var en skøn oplevelse at manifestere sig selv. Især fordi jeg havde en oplevelse af, at de færreste troede, jeg komme dertil direkte fra Ray Dee Ohh.”
Dog var der en udfordring med sangene på ’Cinemataztic’: De var ekstremt svære at fremføre live på grund af de mange lyde og samples. Datidens teknik egnede sig ikke til det.
”Det har altid irriteret mig, så det tager vi fat i nu. Det, der i dag kan afvikles fra en iPhone, var vildt besværligt dengang. Præmissen var ’hvad kan lade sig gøre?’ I dag kan alt lade sig gøre, så nu er det et spørgsmål om, hvordan det skal lyde,”
fortæller Henderson. Til de kommende koncerter har hun samlet et hold af yngre musikere, som omtrent var femteklasseelever, da ’Cinemataztic’ udkom. Og det er helt bevidst – og i det oprindelige albums ånd – at lade en yngre generation føre ’Cinemataztic’ frem til 2015.”Jeg er meget lidt sentimental. Kunsten er at bevare begejstringen og nysgerrigheden,”
konstaterer hun. Fakta – Caroline Henderson Født 1962 i Stockholm – med en amerikansk jazztrommeslager som far og en svensk mor, der er akademiker. Vokset op i Sverige, USA og Frankrig og kom til Danmark i 1983. Sanger i Ray Dee Ohh fra 1988 til 1991. Solodebut med ’Cinemataztic’ i 1995. Har siden udgivet 10 albums. Med sig på ‘Cinemataztic’-koncerterne har hun Anders Stig Møller, Mathias Holm Jørgensen, Hans Hvidberg og Victor Dybbroe – musikere, der hver især har også spiller med navne som Turboweekend, Quadron, Marie Key, Oh Land og Mike Sheridan. Caroline Henderson har sideløbende med musikken spillet en stribe roller på teater, film og teater. Hun er ridder af Dannebrog og Ambassadør for Unicef.
