Christian Fuhlendorff er sjov, spydig og satirisk
Tekst: Cassandra Hemmingsen Foto: Mew Fredag den 19. september havde TJECKS udsendte fået den ære at overvære og anmelde Christian Fuhlendorffs nye og tredje onemanshow ”For at gøre en kort historie lang”. Det var premieredag, Bremen fyldt op som når det er bedst og publikum solidt plantet i sæderne klar til en aften i comedy’ens tegn. Fuhlendorff tager os med på en rejse ind i sit eget univers om det at være i et parforhold, være far, bo i et hus og have en hund, der pisser på gulvet. Det er sjovt, og tonen er, som man kender den fra hans tidligere shows, spydig og satirisk. Undervejs hører vi rigtig meget om datteren Mikala og kæresten Karina, der tilsammen tydeligvis er essensen og kernen i hans liv, hvilket han flere gange også selv påpeger. Men ét spørgsmål ophober sig: Skulle det ikke handle om lykke-begrebet og jagten derpå? Svaret lader tilsyneladende vente på sig, og i mellemtiden får man et seriøst indblik i en ægte voksens liv med en 3-årig tyran til datter og en 41-årig kommandant til kæreste. Fuhlendorff jonglerer mellem far-rollen, der piller gulerødder ud af kødsovsen, fordi tøjdyrsbamsen Rasmus ikke kan lide det, og kæresten, der dagligt sætter ham på prøve med syltetøjsglas og alarmerende retoriske spørgsmål. Man kan blive i tvivl, om han i virkeligheden finder sig til rette i sit element som seriøs voksen, og jeg kunne godt savne en lidt kærligere tone i leveringen af nogle jokes, men Fuhlendorff går som bekendt råt til værks. Showet peaker i fortællingen om henholdsvis et marsvin, der krammes til dødelighed og en forestillet sexakt med remedier som urin og numseleg. Dét er morsomt og mest bare for sjovt. Flere mere eller mindre genkendelige pointer og scenarier dukker op undervejs; bl.a. noget om piger vs. drenges måde at lege på, mødet med ordensmagten og en ubehagelig diskussion om en hejre med en flok Amager-drenge. I ”For at gøre en kort historie lang” møder vi en mere moden Fuhlendorff, der har taget et lettere abstrakt forhold til efterretning; nemlig lykke, og hvornår man er det. I nogle jokes er der dog lidt langt hen til pointen, men heldigvis binder han til sidst selv sløjfe på værket og siger nogle slående ting om hele lykke-begrebet og jagten derhen, og derefter takker komikeren af efter 70 minutter. Stjerner: 4 ud af 6
