Fundet på Kickstarter: Lumos Helmet Pris: 199€ (ca. 1500 kr.)

Cykelhjelmen med blinklys og lygter

Kickstarter er en crowdfunding hjemmeside. Den fungerer ved, at personer med nye opfindelser eller andre gode idéer kan lave en beskrivelse af deres projekt og lægge det op på Kickstarter. Bemærk det er et krav, at man kan bevise, at man kan realisere sit projekt, hvis man opnår den mængde donationer, som man har angivet som sit budget. Derefter kan almene personer gå ind og donere penge til projektet. Afhængig af hvad man donerer til, og hvor meget man donerer, så kan må få lige fra et takkekort til et eksemplar af det produkt man har doneret til, når det er færdig udviklet og gået i produktion.

Navnet kunne sagtens være inspireret af Harry Potter, da besværgelsen til at få tryllestaven til at lyse op er lumos. Det er hvad denne cykelhjelm gør, den lyser op og den gør det med bravur.

lumos2

Funktioner

Lumos er cykelhjelmen, der har et indbygget blinklys, automatisk stop signal og cykellygter alt indbygget i hjelmen.

Hvis vi starter med sidstnævnte, så har Lumos 10 LED lys foran, og 16 LED lys til baglygten og endnu 11 LED lys til hver side af blinklys bagpå. Det er imponerende så meget de lyser, for lyset er selv synlige i dagtimerne i den danske sommersæson. Den lyser virkelig godt op om aftenen, og selvom jeg ikke har prøvet den i vintermåneden endnu, så glæder jeg mig til at føle mig mere tryg på vejene. Det er genialt, og samtidig foruroligende, at vi skulle ind i 2017 før vi havde en cykelhjelm med indbygget lygter.

Desværre er der et problem her. Det er ikke Lumos’ skyld, men den danske lovgivning. Det er nemlig et lovkrav, at ens lygter skal være monteret cyklen og ikke cykellisten. Der er dog intet i vejen med ekstra sikkerhed, og derfor kan jeg bestemt anbefale cykellygten i hjelmen. Bemærk, at hjelmen er godkendt til rulleskøjter og skateboard, hvorfor den er særlig smart hertil, hvis man skater om aftenen.

Derudover har Lumos indbygget blinklygter. Den måde det fungerer på er, at man har en fjernbetjening på ens styr, hvor man så trykker L eller R afhængig om man blinker til venstre eller højre. Derefter blinker den både på fronten og bagpå. Når man blinker til en af siderne, så giver den samtidig en lyd. Hvis man blinker for tidligt kan man dog godt nå at få spat inden man har drejet. Dette kan dog redigeres eller slåes fra med den medfølgende app.

LÆS OGSÅ: “Cyklehjelm der ligner et halstørklæde”

Det er utroligt nemt at installere fjernbetjeningen på cyklen, og det er lige så let at synkronisere fjernbetjeningen med hjelmen. Det er kun nødvendigt at synkronisere første gang. Derefter kobler de sig sammen så snart man tænder hjelmen. Endvidere skal man huske at tage fjernbetjening med sig, når man forlader cyklen. Det er nemlig umuligt at få hjelmen til at blinke uden den, og derfor vil man ikke miste den. Ligesom med lygterne, så tror jeg stadig det er lovkrav, at man skal signalere med hænderne. Dette har jeg dog ikke undersøgt yderligere.

Herudover er det muligt at indstille den til, at lyse op når man bremser. Denne funktion er dog stadig på demoplan. Jeg har prøvet det, og den har stadig en smule børnesygdomme, for det er ikke altid den virker. Ind imellem lyser den op når jeg sætter farten op, og ind imellem lyser den ikke op, hvis jeg bremser langsomt. Hvornår den fulde version hertil kommer vides ikke endnu. Den kommer dog ud via en opdatering på deres app, hvor man i øvrigt kan monitorere hjelmen og konfigurere den. Bemærk funktionen kan slås til og fra via app’en.

Lumos har ca. 6 timers batteri, hvis man bruger blinklys og 3 timer med solidt lys. Herefter skal den oplades.

lumos4

 

Design

Dens design er rigtig fin, men ganske standard. Den adskiller dig ikke meget fra andre cykelhjelme, når man ser bort fra dens funktioner. Den kommer i farverne sort, hvid og blå. Endvidere har den et system inde i hjelmen, således at man kan stramme og løsne hjelmen afhængig af ens hoveds størrelse.

lumos1

Konklusion

Jeg synes dette er en genial opfindelse, som vil sikre en i trafikken i endnu højere grad. Jeg er særligt vild med lygterne, som lyser exceptionelt godt op. Alle bør virkelig få en sådan hjelm til at være mere sikker i trafikken.

Blinklysene er i min optik en sjov feature, men jeg bliver lidt træt af både at skulle trykke på knappen og signalere med hånden. Jeg er heller ikke sikker på, at både biler og cykler vil registrere blinkene, da de ikke er vant til at skulle være opmærksom på ens hjelm, for så vidt angår signalering. Særligt vil det være svært at opdage i dagstimerne, på trods af man kan se lysene.

Endvidere er hjelmen godt for skatere. Selv tager jeg til Friday Night Skate i København og om aftenen når jeg ruller, så er hjelmen god til at man kan se mig i trafikken.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.