ARTIKLER

tir, 07 feb 2017

Dan Dream: Ny komedie med Frank og Casper

Dan Dream er en folkekomedie fra de tidlige 80're.

Den nye danske folkekomedie DAN DREAM med bl.a. Casper Christensen, Frank Hvam, Magnus Millang, Lars Hjortshøj, Mia Lyhne, Peter Gantzler, Niclas Vessel Kølpin, Louisa Aisin, Stine Schröder Jensen, Jacob Lohmann og mange flere på rollelisten ruller over de danske biograflærreder fra torsdag den 30. marts.

Filmens trailer lover 80’er-nostalgi i meterlange baner og viser bl.a. smugklip af en dansende Casper Christensen i morgenkåbe, Frank Hvam med vildtvoksende fuldskæg, Lars Hjortshøj som borgmester med spektakulært hentehår, Magnus Millang som enarmet mekaniker og først og sidst… en flok excentriske drømmere og elbilen, der skabte overskrifter for godt 35 år siden. https://youtu.be/VxuZVuqH4fM LÆS OGSÅ: "Casper og Frank offentliggør cast" Dan Dream er en folkekomedie  fra de tidlige 80're. Et vaskeægte dansk eventyr om mod, fælleskab og store drømme. Filmen følger en lille gruppe elskelige fantaster, der sætter sig for at gøre det umulige og skrive historie ved at udvikle verdens første elbil. Historien er frit inspireret af et af de mest ikoniske danske pressebilleder fra 1980’erne – præsentationen af den danske elbil ”Hope Whisper”, der kørte galt på et spektakulært pressemøde i Forum i 1983.  
None

None

Filmens plakat forestiller hele den brogede skare af modige fantaster foran det tildækkede vidunder af en elbil…