MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tir, 19 maj 2015

Danske og internationale stjerner på Plænen i Tivoli

Det er bl.a kunstnere som TV2, Marie Kay, Joey Moe og Jessie J der kan ses på Plænen i Tivoli

Det er officielt blevet sommer, når Tivoli tager hul på juniprogrammet for Fredagsrock i Tivoli – og det bliver med danske og internationale stjerner på scenen. I denne måned indtages Plænen nemlig både af underfundige Marie Key , det engelske stornavn Jessie J, folkekære TV-2 og den danske popdreng Joey Moe

5. juni kl. 22:00

Joey Moe - Rendyrket pop

None

None

Med nummeret "Million" skabte Joey Moe sommerens hit 2014. Han var her, der og alle vegne, på landets radiostationer og lå nummer 1 på hitlisten i fem uger. Det er bare et af de mange højdepunkter, Joey Moe allerede kan skrive på sit CV. Han er endnu ikke fyldt 30 år, men har allerede udgivet sit 6. studiealbum, haft over 25 platin- og guldcertificeringer med titler som "Flip It" (Like a DJ)", "Yo-Yo", "Miss Copenhagen" og "Gi’ Mig" samt deltaget i de populære tv-show Toppen af Poppen og Voice Junior

12. juni kl. 22:00

Marie Key 

-

Underfundig  pop

None

None

Sidst Marie Key spillede i Tivoli, blev Plænen blæst bagover. Kort tid efter ryddede hun bordet ved Danish Music Awards, hvor hun tog seks statuetter med sig hjem. Det var kulminationen på en fantastisk succes med albummet "De Her Dage" fra 2012, hvorfra hits som "Uden Forsvar" og "Uopnåelig" for alvor gjorde sangerinden landskendt.  Når hun til juni igen indtager Plænen, er det med sit nye album "Tænker du vi danser" i bagagen, hvorfra førstesinglen Fatter det nu har flittig radio-rotation. Det er hendes faste makker Andreas `Maskinen` Sommer, der har skruet på knapperne og som noget nyt har tilført en god portion soul til Maries stemme og sange

19. juni

Jessie J (UK)

-

Første koncert i Danmark

None

None

Selvom Jessie J tidligere har gæstet Tivoli, er det første gang den engelske sangerinde giver en koncert i eget navn i Danmark. Sidste år stod hun på Plænen i forbindelse med det stort anlagte show The Voice ´14, hvor publikum fik en smagsprøve på hendes medrivende sceneoptræden. Måske var hun ekstra oplagt, fordi hun kort forinden havde taget to ture i den gamle Rutchebane? Når hun denne gang lægger vejen forbi, er det med eget band og show samt hits som "Do It Like A Dude", "Price Tag" og "Burnin’ Up". Hun har desuden haft et kæmpe hit med Bang Bang feat. Ariana Grande og Nicki Minaj. Der bliver rig mulighed for at danse med, når Jessie J synger denne sommeraften ind.

26. juni

TV-2

-

Verdens lykkeligste band

None

None

Efter fejringen af TV-2s 30-års jubilæum med den omfattende 100 sange på 180 dage-turné, som også bragte dem forbi Tivoli i 2013, har det folkekære orkester tilbragt tid sammen i øvelokalet for at skrive nye sange. Nu er Steffen Brandt, Hans Erik Lerchenfeld, Georg Olesen og Sven Gaul igen klar til at indtage landet med deres spritnye materiale – men mon ikke vi også kan glæde os til klassikere som "De Første Kærester På Månen" eller "Bag Duggede Ruder". Fredagsrock afvikles i perioden fra 10. april og frem til den 18. september  Alle koncerter begynder kl. 22.00 og er gratis for Tivolis gæster. Med et Tivoli Årskort, som giver fri adgang til Tivoli, bliver prisen 10,35 kr. pr. koncert. Der er fredagsbar mellem kl. 19.00 og 20.00, hvor der kan købes øl for 15 kr. i Plæne-barerne. Entré til Tivoli indtil kl. 20.00 koster 99,00 kr. / efter kl. 20.00 koster det 139,00 kr. Et Tivoli Årskort koster 290,00 kr.