ons, 11 feb 2015

Danskerne erklærer sin kærlighed til London på Valentinsdag

Der er bogstavlig talt kærlighed i luften, når de fleste danskere booker flybilletter til London for at fejre Valentinsdag

Af: Maj Laden Nørgaard

Umiddelbart skulle man tro, at Paris var destinationen, hvor danskerne vil lade romantikken blomstre på Valentinsdag den 14. februar. For Paris er ofte blevet kaldt ”Kærlighedens by”. Men det er ikke tilfældet, for de danske par vil hellere rejse til London og nyde synet af Big Ben og Tower Bridge. Og faktisk slår København også Paris ifølge tal fra rejsebureauet Expedia. ”London er og bliver danskernes favoritstorby, så selv på Valentindags kan ’kærlighedens by’, Paris, ikke slå storbycharmen i Englands hovedstad. Vi kan også se på vores bookinger, at flere danskere i år vælger at tage på et romantisk hotelophold i København, hvilet både er en nem og billig måde at skrue lidt ekstra op for romantikken efter et godt restaurantbesøg på Valentinsdag,” siger Charlotte Svensson, nordisk marketingchef hos Expedia. London indtager således førstepladsen og er efterfulgt af Berling på en andenplads, når danskerne vil hylde kærligheden i udlandet. København er på en tredjeplads, mens Paris kommer på fjerdepladsen. Ikke kun de europæiske kærlighedsdestinationer tiltrækker de danske romantikere i lufthavnen. Thailand er nemlig årets højdespringer med en stigning på 357 procent i forhold til sidste år af danske turister i forbindelse med Valentinsdag den 14. februar. Generelt er der en stigende rejseaktivitet i weekenden, hvor Valentinsdag skal fejres i forhold til 2014. Ifølge Expedias Susanne Svensson er en del forklaringen tilsyneladende, at Valentinsdag i år falder i en weekend, hvorfor flere har større mulighed for at rejse.