Vejen har i kunstens fortællinger fået status som det ultimative symbol på livet. På biograflærredet har road movies intensiveret denne metafor – fra ”Rain Man”s rørende road-klassiker til ”The Straight Story”s poetiske road-drama.
Den danske film ”De vilde hjerter” viderefører fascinationen for den åbne vejs ubegrænsede horisont og minder om en forunderlig blanding af ”Easy Rider” og ”Jackass”. Filmen placerer sig et sted mellem virkelighed og fiktion og følger tolv unge mænd på en knallert-tur til Polen.
De 12 gutter hilser på omverdenen med en oftest sjov og uforpligtende mine, men rummer også sensitiv alvor og dybereborende refleksioner. Mest af alt forsøger hver enkel af dem at definere sin egen identitet med turen som manddomsprøven, som på den ene side cementerer drengenes dybe venskab og på den anden udstiller alliancens sårbarhed ved at vise deres indbyrdes forskelligheder.
”De vilde hjerter” er filmet med en fed og funky vitalitet, som sammen med det sprudlende soundtrack gør oplevelsen berusende og til tider endog sanselig. De unge mænd handler med en umiddelbar spontanitet og skrøbelig følsomhed, som gør det svært ikke at leve sig fuldkomment ind i deres eventyr.
Det faktum, at de er så mange, resulterer dog desværre i, at nogle af dem forbliver anonyme, men måske skal filmen ses som et kollektivt manifest, der afspejler det enkelte individ. Og som sådan fremtryller filmen en fuldblods fartfilm, hvor længsel efter tilhørsforhold og frihed sameksisterer fornemt på trods af åbenlyse modsætninger.
Ana Janic - Foto: Pressefoto, Copenhagen Bombay
