Den 26. marts er sommertiden tilbage. Klokken 02.00 natten til søndag skal du derfor stille uret en time frem. Men hvorfor er det egentlig, at vi to gange hvert år flytter uret frem eller tilbage? Få svaret her.
Tekst: Simon Stjernholm Pedersen
Skulle spare energi
Sommertiden blev første gang indført i Østrig og Tyskland i 1916 for at spare energi, som var en mangelvare under 1. Verdenskrig. Danmark fulgte trop samme år, men i sin nuværende form har sommertiden kun eksisteret i Danmark siden 1980.
I dag mener energiselskaberne, at sommertid ikke længere har en effekt på vores energiforbrug. Den lille besparelse, vi henter ved overgangen til sommertid, taber vi nemlig igen ved overgangen til normaltid.
Frem eller tilbage?
Hvis du har svært ved at huske, om uret skal stilles frem eller tilbage, når vi skifter til sommertid, kan du bruge den klassiske huskeregel om havemøbler: Om sommeren skal de sættes FREM, og om vinteren stilles de TILBAGE.
None
Europæisk opbakning
Alle europæiske lande på nær Island, Hviderusland og Tyrkiet skifter til og fra sommertid to gange årligt.
Usundt?
En svensk undersøgelse viser, at antallet af blodpropper stiger med 5 procent i ugen efter skiftet fra vintertid til sommertid. Det giver dog samtidig flere lyse timer, som øger vores mulighed for udendørsaktiviteter og dermed fremmer vores aktivitetsniveau.
Modstand
Især i landbrugsbranchen kan skiftene mellem sommertid og normaltid være problematisk, da dyrene har svært ved at ændre deres rytme, når fordringstiderne bliver rykket. Der findes i Danmark en landsforening imod sommertid.
