En energisk koncert af kaliber

Prophets Of Rage 22. juni 2017 Copenhell, Refshaleøen.   Før de hed Prophets Of Rage udgjorde de kerneelementerne i bandene Public Enemy, Cypress Hill og ikke mindst Rage Against the Machine. For Phophets er nemlig RATM minus Zach De la Rocha, der er erstattet af Chuck-D og B-Real, samt DJ Lord. Det er også tydeligt at mærke, at dette band er en hyldest til RATM, da 2/3 af sættet bestod haf RATM sange. For så vidt angår musikken så kunne man ikke sætte en finger på de 3 gutter fra RATM, der blev ledet af Tom Morello. De spillede så stramt, at det halve kunne være nok. Endvidere er Tom Morello en gud på en guitar. Jeg er dog virkelig i tvivl om han spiller guitar ind imellem, da han nærmere får synthesizer og scratch-lyde fra en DJ-pult ud igennem sin guitar. Han havde også en fed Scratch battle mod DJ Lord midt i koncerten. Endvidere vidste han sin utilfredshed over Trump, da der bag på hans guitar stod Fuck Trump, hvilket han jævnligt viste frem. For så vidt angår Chuck-D og B-Real, så var jeg mindre imponeret. Chuck-D holdte mikrofonen som en hver anden idiotisk rapper gør, hvilket mudrede lyden og man kunne kun høre mumlen fra ham. Endvidere sang han så dybt, at det yderligere besværliggjorde at høre hvad fanden han sang. B-Real kunne man i det mindste høre, men hans vokal passer bare ikke til denne type musik, da den mangler aggressivitet. Når det er sagt, så var begge forsangere på, og det var tydeligt at mærke, at de gav den alt de havde for Copenhell. Det resulterede også i, at jeg har været i min vildeste mosh-pit til dato. Jeg har kun været bange for at gå i en Mosh-pit en gang i mit liv, og det var i Finsbury Park i London, da jeg var henne for at høre RATM. Mosh-pitten torsdag var ikke noget nær så slemt, men det er stadig den vildeste jeg har været i. Her må jeg give et stort shout-out til de mange Copenhell-fans, der gæster Refshaleøen, for det var et skønt syn at se, hvordan folk passer på hinanden, og sørger for at dække af og løfte hinanden op når nogle vælter. Energien under Prophets var ved kogepunktet, og jeg må ærligt give den fuld hus energimæssigt. Endvidere spillede de en række fantastiske sange såsom,

Testify, Guerilla Radio, Bombtrack, Know Your Enemy, Bullet In Your Head, Bulls on Parade

og ikke mindst

Killing in the Name.

Derudover fik vi Public Enemy numrene

Prophets of Rage

og

Take the power back.

Endvidere fik vi Cypress Hill nummeret

How i Could Just Kill a Man.

Endeligt fik vi som en hyldest i form af Audioslave nummeret

Like a Stone

 til den nylig afdøde Chris Cornell. Jeg synes det var smukt, at de spillede den instrumentalt og lod mikrofonen stå tom. Det var et fantastisk symbol. Jeg synes det var en fantastisk koncert, for så vidt angår energien, festen og musikken, men rent vokalt bliver Chuck-D og B-Real aldrig metal-sangere, da de mangler nerven og aggressiviteten til det. Det gjorde desværre også, at det ikke fik den samme udløsning som det skulle have haft.