Før man har sex skal den anden altid være indforstået. (Colourbox)

Er det en orgasme?

Pige/Kvinde på 16 år fra Nyborg Kommune

Hej Sexlinien. Jeg har søgt nettet tyndt og nu må jeg spørge, da jeg er forvirret over min egen krop i forhold til orgasme. Jeg har siden jeg var ikke ret gammel onaneret fra tid til anden (i nogen perioder mere end andre) men på det sidste har jeg “jagtet orgasmen” når jeg onanerer og googlet en masse gode råd osv. som bestemt har hjulpet. Men nu er jeg meget i tvivl om hvad der sker med min krop, er det en orgasme? Er det optakten til en? Er det bare en “lille” en? Jeg læste et sted at mange beskrev perioden lige op til orgasmen, lidt som hvis det klør et sted på kroppen og man har lyst til at klø igen. Den følelse kan jeg sagtens nikke genkendende til. Det der ofte sker når jeg når (klimaks?, som jeg jo ikke ved om jeg gør) er egentligt “bare” at min krop spænder voldsomt op og mine ben nærmest går lidt i spasme, og min klitoris bliver så – så følsom at jeg ikke føler jeg kan røre ved den mere. Samtidig kan jeg mærke hvis jeg lader en hånd hvile ved mit underliv at min skede laver små krampetrækninger i 10-15 sekunder, selvom jeg bare ligger stille… Så noget sker der jo, men jeg føler det bar ikke som denne her. “kæmpe eksplosion af varme og kådhed”. Jeg føler det mere som om noget bygger sig op – også forsvinder det igen, hvor jeg så får de her små krampetrækninger og min klit bliver næsten overfølsom… Hilsen en meget forvirret kvinde.

Svar:

Det du beskriver, lyder rigtig meget som en orgasme. En orgasme kan føles forskelligt fra menneske til menneske. For nogen er det som du skriver en “kæmpe eksplosion af varme og kådhed”, mens det for andre ikke føles så voldsomt, men stadig rigtig dejligt. Det der sker når man får en orgasme er, at der er nogle muskler i underlivet og bækkenbunden trækker sig sammen, og en masse hormoner bliver udskilt i kroppen, hvilket giver en dejlig følelse.

Uanset om det du oplever er en orgasme eller ej, er det vigtigste, at du føler at det du gør er rart. Der er nogen der har en forventning om, at deres orgasme skal være meget voldsom og af en anden verden. Den forventning kan godt tage glæden af det, som man oplever som rart, hvilket er rigtig ærgerligt. Derfor er det godt at du fokuserer på, at det du oplever nu også føles godt.

Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl. 17-19 fra mandag til torsdag. Fredag er telefonen åben kl. 15-17. Nummeret er 70 20 22 66.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.