SPORT

man, 29 aug 2016

Er jeg forelsket?

Man kan være forelsket på tusind forskellige måder. (Colourbox)

Pige på 16 år fra Københavns Kommune

Jeg er en pige på 16 år, som måske kan lide en dreng fra min klasse. Jeg er i tvivl om, hvordan jeg finder ud af, om han kan lide mig og om jeg overhovedet rigtig kan lide ham. Hvordan ved man, om man er forelsket?

Svar:

Der er mange forskellige måder at være forelsket på. Nogle får "sommerfugle i maven" når de ser eller tænker på personen. Andre smiler ved tanken om personen, andre vil bare gerne bruge rigtig meget tid med ham/hende. Og man kan også være forelsket på tusind andre måder. Så måske man selv bedst kan mærke, om man godt kan lide personen? Hvorfor tror du, at du måske kan lide ham? Er det fordi I snakker meget i skolen, eller kigger meget på hinanden, eller smiler meget til hinanden? Eller noget helt fjerde? Du kan jo overveje, om han gør nogle af de ting - smiler til dig, snakker meget til dig eller kigger på dig? Det kan også være, at han kontakter dig meget på sociale medier? Hvis du vil undersøge, om du virkelig godt kan lide ham, kan du måske prøve, at se ham i fritiden bare jer to? Hvis han gerne vil det, kan det være, at han også kan lide dig? Det kan også være, at du kan snakke med andre i din klasse, det kan være, at de ved, om han måske også kan lide dig? Det kan også være, at du skal begynde at skrive til ham - fx sms'e, på facebook eller andre medier? Hvis han gerne vil skrive meget med dig, kan det måske være, at han kan lide dig? Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl. 17-19 fra mandag til torsdag. Fredag er telefonen åben kl. 15-17. Nummeret er 70 20 22 66.