T
rine Dalberg Jørgensen på 21 år er en af Danmarks bedste freestyle skiløbere. Hun lever et splittet liv, halvt i Danmark og halvt på en skiløjpe et sted i Alperne eller USA. Selvom det er en hård livsstil, drømmer hun om at konkurrere på eliteplan
Tekst: Marie Enevoldsen Foto: Irfaan Khan Photography og privatfotos Trine Dalberg Jørgensen ved godt, at hun ikke har valgt den nemme vej. Det koster både penge og venskaber, hver gang hun tager afsted på en skisæson, men sådan må det være. Trine er nemlig fast besluttet på, at hun vil leve sit liv på løjperne. Hun har en stor drøm om at konkurrere på internationalt eliteplan. Men vejen dertil er fyldt med udfordringer. Når man bor i et land uden bjerge, er det nemlig ikke sådan ligetil at træne skiløb, og freestyle er en farlig sport, som har kostet Trine en ordentlig tur forbi sundhedsvæsenet, da hun for halvandet år siden ødelagde sit knæ.Storebror ledte vejen
Trine var fire, da hun sammen med familien tog på sin første skiferie i Valåsen, et lille, svensk skisportssted, hvor forældrene havde sommerhus. Med tiden blev skiferierne længere og længere, og både Trine og hendes to brødre blev rigtig godeDa storebror Rasmus i 15-års fødselsdagsgave fik et kursus i freestyle ski, fik skiinteressen en ny retning. »Han blev bidt af det og ville stille op til DM i freestyle. Vi andre i familien tænkte bare ’nej, nej, nej, det går jo ikke. Han kan ikke finde ud af det, og det bliver pinligt’. Og så blev han nummer tre,« fortæller Trine og griner. Året efter tog Rasmus på sin første skisæson, og da familien besøgte ham i Val Thorens i Frankrig, begyndte Trine selv at øve sig på de mange freestyle tricks. »Derefter er min interesse bare blevet ved med at vokse. Rasmus er på et superhøjt plan, og han gjorde det muligt for mig at træne, fordi jeg kunne tage ned og bo hos ham, selvom jeg ikke var særlig gammel og stadig gik i folkeskole. Uden Rasmus, var det nok ikke blevet til noget. Det er svært at dyrke skisport på noget som helst plan i Danmark, fordi der ikke er nogen ressourcer til det.« Måske af samme grund, er konkurrencen i Danmark – især blandt pigerne – ikke voldsom stor, og da Trine som kun 11-årig stillede op til sit første DM i freestyle, blev hun nummer to.»Åhr, hvor har det været lort«
Da Trine fyldte 17, tog hun på sin første skisæson med broren i Val Thorens, og både det år og året efter klarede hun sig flot og vandt mange konkurrencer. Men så let skulle det ikke blive ved med at være. En træningstur til New Zealand endte nemlig med en alvorlig knæskade, som kostede Trine otte procents varige mén og et års pause fra skiløjperne. Ulykken skete, da Trine skulle lave en såkaldt 7-20’er, som hun havde prøvet masser af gange før. Denne gang landede hun desværre med vægten bag på skiene, og fordi underlaget var dårligt med tung sne, twistede hendes knæ pludselig ind mod hinanden. Det gik ud over ledbånd og menisken i det ene knæ. »Jeg kom på hospitalet, men forstod faktisk ikke rigtig, hvad de sagde til mig på engelsk, og først da jeg kom hjem på et dansk hospital, fandt jeg ud af, hvor slemt det stod til,« forklarer Trine, der måtte tilbringe tre måneder i kørestol efter uheldet og en operation, som desværre ikke gik som forventet. »Åhr, hvor har det været lort. Det er en typisk skade, og hvis jeg levede et normalt liv herhjemme og bare løb en tur ind imellem, ville jeg nok ikke lægge mærke til det. Men når jeg står på ski, har jeg mange smerter, fordi de under operationen fjernede noget af min menisken, og derfor er det lidt ligesom at mangle en støddæmper«.Vejen væk fra frygten
Det skulle desværre vise sig, at skaden voldte andre problemer end de fysiske smerter. Da Trine året efter skaden, i sommeren 2013, tog tilbage til New Zealand sammen med sin bror, kæmpede hun med humøret og en ny frygt for flere skader. »Det kørte bare slet ikke. Jeg var stresset, og min bror troede, at jeg var ved at få en depression. Min tro på mig selv var helt i bund, og jeg tænkte meget på, om det kunne gå galt igen. Det går simpelthen ikke, hvis man vil være med i konkurrencer. Hvis du hele tiden tænker på, hvad der kan ske, kan du ikke koncentrere dig om at lave dine tricks.« Desværre er freestyle-sporten ikke helt ufarlig, og Trines frygt voksede, da to danske piger måtte stoppe deres skikarrierer på grund af rygskader. Oveni det fyldte en forfærdelig ulykke i Trines hoved - verdensmesteren Sarah Burke omkom året inden på en helt almindelig træningsdag, fordi hun landede forkert. Alligevel tog Trine afsted på sæson sidste år, men det var en hård omgang uden de store opture. »Jeg troede klart, at når jeg fik lov at stå på ski igen, skulle jeg bare tilbage og stå en måned, og så ville det køre for mig. Jeg har aldrig været skadet før, så det var bare den forventning, jeg havde. Det var lige oveni, at OL kom på programmet, og jeg havde en pigedrøm om, at jeg måske skulle til de her worldcups og køre mod de helt store. Det var rigtig hårdt at indse, at det ikke ville ske,« konstaterer hun. Derfor har hun siden sidste sæson arbejdet hårdt på at bearbejde de psykiske mén efter skaden og har blandt andet fået hjælp af en sportscoach, som har givet hende nogle hjælpemidler til at se tingene på en anderledes måde. »Sæsonen i år bliver lidt en åh-åh-sæson. Mit fokus bliver lagt helt anderledes. Det skal ikke kun handle om konkurrencer og træningsplaner. Jeg skal have nogle fede oplevelser og få lysten til skiløb tilbage. Hvis ikke jeg får det, er det ikke sjovt længere«.Rejser uden bror
Derfor har Trine i år besluttet, at hun ikke skal tilbage til Val Thorens. I stedet tager hun med en veninde til Mammoth Mountain i Californien i USA. »Jeg skal helt ud af min comfort zone, så jeg ikke kan have nogen forventninger til noget«. Trine føler, at hun er kommet langt i sin personlige udvikling og vil ikke længere være afhængig af sin bror. Derfor har hun selv stået for alt det praktiske inden afrejsen. »Rasmus har altid været min farmand, når jeg var afsted, men nu vil jeg gerne tage alting i egen hånd. Det er sindssygt svært, og det tager vildt langt tid. I min kalender står der ’kontortid’, og så er der sat to timer af nogle gange om ugen, hvor jeg sætter mig ned og researcher på hvilke træningsmuligheder, der er. Nu har jeg fået fat i en lokal gut og et træningsteam. Problemet er bare, at det koster en helvedes masse penge, og der er ikke super meget støtte at få«. Trine har dog sponsorer, som betaler hendes udstyr og huslejen, når hun er afsted. Men det er ikke nok, og derfor knokler hun som butiksekspedient, når hun er hjemme i Danmark. »Ligeså snart min hverdag bliver rutine, keder jeg mig. Når jeg står i butik sommeren over, tæller jeg bare sammen: ’Nå okay, det var 100 kroner mere – det er en time mere på ski’. Mit budget er altid lidt presset, og jeg tænker meget over pengene i og med, at jeg er afsted i så lang tid. Når jeg så kommer hjem, er jeg broke, og så starter jeg forfra,« fortæller Trine grinende.Elsker det uforudsigelige
Netop fordi hun lægger så mange kræfter i at planlægge og tjene penge til sine ture, irriterer det hende, hvis folk tror, at det er ren ferie at være freestyle-skiløber. »Folk tror, at jeg bare hygger mig på ski og får en masse gratis ting. Men sådan er det ikke. Jeg vil gerne op på et højt internationalt plan, og det kræver meget. Hver eneste gang jeg tager afsted, mister jeg nogle venner herhjemme. Sådan er det«. Fordi Trine lever et anderledes liv end sine veninder, oplever hun tit, at folk sætter spørgsmålstegn ved hendes valg. »Der er mange, som har holdt mig i nakken og sagt, ’skal du ikke bare hjem i gymnasiet’, men det har jeg aldrig skullet. Derfor har jeg kun en tiende klasse,« siger Trine, som dog har tænkt sig at tage en uddannelse på et senere tidspunkt. Hun er langsomt i gang med at stykke en HF-eksamen sammen og fik de første fire enkeltfag i hus under sit skadesforløb. Lige nu er det dog mavefornemmelsen og lysten til skiløbet, der får lov at bestemme. Og Trine ved, at det giver hende en masse fantastiske oplevelser, som andre ikke får. »Jeg føler, at rejserne gør mig meget moden. På det punkt er jeg længere fremme end mine jævnaldrende. Til gengæld ville jeg være blank, hvis du spurgte mig om et matematikstykke, eller hvad der skete i 1960’erne,« fortæller Trine, hvis familie støtter hende i valget om at satse på skikarrieren. »Jeg har det mest uforudsigelige liv, og det er rigtig rart. Jeg ved ikke, hvad jeg skal om et år. Jeg ved bare, at der skal ske en masse godt«.BLÅ BOG
Navn: Trine Dalberg Jørgensen Alder: 21 år Medaljer: 18 DM guldmedaljer i forskellige freestyle-discipliner samt en række andre flotte placeringer, blandt andet som nummer fire ved DM i offpist i 2012. Se optagelser af Trines tricks på hendes blog her:Træning i Danmark kræver alternative løsninger
Hvordan træner man i et land uden bjerge? »Jeg har sammen med min fysioterapeut lavet et træningsprogram med balanceøvelser på en bold og squats og den slags. Jeg træner også core og styrke i et normalt træningscenter, så jeg kan lave eksplosive bevægelser. Det er nødvendigt for at kunne lave tricks. Det er ret heftig træning«.Hvordan træner du så tricks?
»I andre lande er man typisk del af et hold, og de har bedre ressourcer. I Danmark har vi hverken løjper eller lifter, så vi er nødt til at tænke alternativt. Vi har for eksempel noget, der hedder backyard-session, som er ude i Rasmus’ kolonihavehus. Vi har selv bygget en rampe på cirka to-tre meter, som man står på ski nedad. For enden af rampen er der et rail, altså et langt rør, som du kan glide hen af. Det er sådan, vi får trænet rail-teknik«.Så I kan træne uden sne?
»Jep, vi hælder sæbevand på sådan nogle børster, vi har fået lagt på rampen, så det kan faktisk godt lade sig gøre. Det er ret primitivt og selvlavet, men det fungerer. Jeg træner også trampolin, som giver en masse træning i forhold til hop og tricks i luften. På trampolinen kan du fornemme, hvor du er, og hvor meget du skal rotere«.
