FILM, TV & TEATER

fre, 07 okt 2016

Få dansefeber i efterårsferien

Oliver Vilhelmsen er 13 år - og han er vild med hiphop!

Hvis du vil undgå forkølelser og influenza har vi et godt tip til dig: Find danseskoene frem og tag med os på dansecamp på BGI Akademiet i efterårsferien - vi lover, det bliver svedigt!

  Det er både sundt og sjovt at danse, og derfor tager TJECK Magazine et smut forbi BGI Akademiet syd for Horsens i efterårsferien. Her mødes unge drenge og piger til Evolvement Dance Camp fra d. 15.-21. oktober.   Der kommer instruktører fra hele verden – bl.a. USA, England og Sydkorea – og de er nogle af de allerbedste til de stilarter, de underviser i.
None

None

Oliver Vilhelmsens profilbillede på Facebook afslører, at Oliver er okay sej til hiphop!

Oliver elsker hiphop

En af dem, der skal deltage i campen, er Oliver Vilhelmsen fra Holstebro. Han er 13 år gammel, og han har danset i cirka syv år.   Oliver danser hiphop, og han har været med på alle de dansecamps, BGI Akademiet har holdt. Han er også med til mange af deres mindre workshops.   ”Jeg tager afsted for at blive bedre til at danse og for at få nye venner,” siger Oliver og fortæller, at han opdagede campen på Facebook og var venner med nogle, der skulle med til den.  

Større end nogensinde

Årets Evolvement Dance Camp bliver den hidtil største, og ifølge Oliver er BGI Akademiet et af de fedeste steder at danse i Danmark.   ”Der er ikke så mange steder, man kan danse hiphop i Holstebro, og når man bliver bedre, vil man gerne andre steder hen,” siger Oliver.   ”Jeg deltager i campen igen og igen for at blive udfordret, og mange af mine venner kommer også. Og så vil jeg bare gerne have det sjovt,” siger han.  

Verdens dygtigste dansere

”Jeg glæder mig især til at danse med Chris Martin fra USA, fordi jeg synes, han er en af verdens dygtigste dansere. Han vil give mig meget udfordring, og det er sjovt at se ham i virkeligheden, når man har set ham danse på YouTube for eksempel,” siger Oliver og fortæller, hvordan det var de første gange, han deltog i campen:   ”De første gange jeg kom, kendte jeg ikke nogen. Men jeg havde set mange af eleverne og underviserne på YouTube. Det var helt vildt. Og nu kender jeg nogle af dem, der også kommer igen og igen.”  

Læs mere om Evolvement Dance Camp på Facebook eller på BGI Akademiets hjemmeside. Der er stadig et par ledige pladser - det kunne være fedt at ses på dansegulvet!