MUSIK INTERVIEW & TRENDS

man, 08 aug 2016

Få din gamle stereoforstærker ind i det 21-århundrede

QED uPlay puck: Pris 599 kr.

Tilbage i 80’erne købte mine forældre en Technics forstærker som blev videreoverdraget til mig for 6 år siden, da jeg flyttede i lejlighed. De havde ikke længere brug for den, og forstærkeren her været til stor glæde for mig, og jeg bruger den forsat med stor glæde. Hertil er mine højtalere, pladespiller, Google Chrome Audio tilkoblet, og det nyeste jeg har sat på er QED uPlay puck.

Af:

Amir Amirian

Min forstærkeren har en lille svaghed. Dens alder gør nemlig, at den er en smule dateret hvad angår teknologi. Den kan ikke opereres med en fjernbetjening. Den har ingen trådløse muligheder. Det råder QED uPlay puck til gengæld bod på. Med denne enhed kan jeg afspille musik fra mine enheder, som er bluetooth kompatible. Dermed kan jeg bruge min computer, tablet og mobil. Det fungerer rigtig fint. Jeg har ikke som Google Chrome Audio begrænsninger, såsom mindre funktionalitet med bestemte styresystemer, herunder Apples systemer. Derudover kræver det ikke Spotify Premium, som når jeg bruger Chrome Audio. Baggrunden for dette er, at denne alene kører på bluetooth. Endvidere afspiller den musikken til UG. Lydens kvalitet er den samme, som hvis jeg havde koblet et kabel mellem telefon og forstærker. Der hvor uPlay kommer til kort er rækkevidden. Min lejlighed er 53 kvm., men alligevel kan jeg ikke stå i mit soveværelse, som er lige ved siden af stuen, uden at musikken falder ud. Det er på trods af at døren står vidt åben. Med andre ord skal jeg opholde mig ganske få meter fra enheden.
None

None

Designet på uPlay er glimrende. Den er meget neutral og stjæler ikke opmærksomhed, hvilket jeg fortrækker, da jeg har nok grej ved min forstærker. Endvidere er den utrolig nem at opkoble, samt synkronisere med ens enhed. Herudover bruger uPlay et mini-jack, men der følger en omformer til phono med, således at man kan bruge den på en gammel forstærker. Jeg er meget vild med dette produkt og bruger det flittigt derhjemme. Jeg ville dog ønske, at rækkevidden var større, således jeg kan have min telefon med rundt i min lejlighed.