DET SKER

søn, 08 maj 2016

Falsk Facebook bruger

Er man mellem 15-17 år og derover er det ikke ulovligt at sende og modtage nøgenbilleder.

Kvinde på 17 år fra Høje-Taastrup Kommune

Jeg er blevet udsat for en meget overbevisende faker, som jeg har været venner med og skrevet med på facebook i et halvt år. Hun fik mig til at sende masse af nøgenbilleder til hende, fordi jeg troede på, at hun var god nok. I dag fandt jeg ud af, at hun havde taget alle sine billeder fra en eller anden svensk pige, og altså bare har udnyttet mig. Jeg føler mig utroligt såret og misbrugt. Jeg er under 18 på alle de billeder, det er vel børneporno? Kan jeg melde hende/ham for noget? Eller skal jeg bare lade sådan en person fortsætte med at såre andre mennesker på nettet?

Svar:

Hej, Vi på Sexlinien er kede af, at du har været det her igennem. Det er desværre en uheldig side ved at være på de sociale medier, som fx Facebook. Det at vedkommende har udgivet sig for at være en anden end sig selv er ulovligt og er i en eller anden grad identitetsforfalskning. Da du har givet “Fakeren” billederne frivilligt, i den tro, at vedkommende var en pige på din alder, så har du i hvert i fald ikke gjort noget ulovligt. Da du er mellem 15-17 år, må du gerne sende og modtage nøgenbilleder med andre, der er mellem 15-17 år eller ældre, hvis I har aftalt, det er ok. Men det vil være ulovligt, hvis vedkommende deler billederne med andre uden din accept. Det er selvfølgelig heller ikke lovligt at modtage billederne ved at forfalske deres identitet. Nøgenbilleder og videoer med børn og unge under 18 år uden tøj på, der bliver delt med andre, som man ikke har aftalt det med, kan være børneporno. Fx hvis nogen lægger et nøgenbillede af en dreng, der onanerer, som de har fået af ham selv, ud på nettet eller sender det til en af deres venner. Vi vil råde dig til at kontakte politiet og spørge, hvad de gør i sådan en sag. Ved at anmelde det, kan du måske stoppe ’Fakeren’ og dermed hjælpe andre, som måske også bliver udnyttet af ham/hende. Kan du huske hvad fakeren kaldte sig selv? eller har du det billedet som vedkommende brugte som profilbilledet på facebook? Måske kan du igennem politiet eller internettet finde andre personer, som også er blevet udnyttet af “Fakeren” og som også har sendt billeder eller lignende til vedkommende. Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl. 17-19 fra mandag til torsdag. Fredag er telefonen åben kl. 15-17. Nummeret er 70 20 22 66.