Fantastisk jazz forulempet af Lady Gaga

Tony Bennett & Lady Gaga, Tivoli, København, 8. juli 2015

 Anmeldt af: Amir Amirian

tre t

Jeg elsker jazz, og hvor var det dejligt at se et jazzband, der i den grad kan spille røven ud af bukserne. Det er dog ærgerligt, at navnene på plakaten ikke kunne følge med de dygtige musikere. For Lady Gaga og Tony Bennett haltede efter deres musikere onsdag aften i Tivoli. Aftenens højdepunkt var Harold Jones på trommer.

Jeg har i mange år sagt, at jeg skulle have været født i et andet årti. Hvor ville jeg gerne have været ung i 20’erne, 30’erne og 40’erne og have boet i New York City. Sidde på en speakeasy (en bar, hvor de på ulovlig vis solgte alkohol, red.) og lytte til jazz. Danse swingdance, ryge cigar og ja måske endda være venner med drenge som Louis Armstrong, Frank Sinatra, Duke Ellington og Count Basie. Hvem ved? Måske ville jeg være så heldig at få et kys af Ella Fritzgerald, Billie Holiday eller Etta James.  Det var de store jazzår, og det var meningen, at vi i Tivoli skulle genopleve den tid.

Unge samlede sig med ældre på plænen i Tivoli for at høre Tony Bennett og Lady Gaga synge de klassiske jazz hits. Og Lady Gaga skal have en stor tak. For jeg håber, at alle de unge, som endnu ikke har fået øjnene op for jazzens verden, nu spidser ører. Og hvis I gør, så lov mig en ting. Lyt til de originale ”Cats”, som jeg har listet op ovenfor.

Jeg har lyttet til duoens plade Cheek to Cheek, og de har i den grad maltrakteret nogle af mine ynglingsnumre.  Jeg havde håbet, at de ville bevise det modsatte i Tivoli, men ak nej.

Bennett gik på efter at være introduceret af selveste Frank Sinatra, der sagde ”byd velkommen til verdens bedste sanger, Tony Bennett”. Okay, det var et lydbånd, men det er sgu stadig fedt at høre den gamle rævs stemme. Første skud på stammen var Anything Goes. Fra starten af koncerten kunne man høre, at den gamle crooner havde svært ved at croone på samme niveau, som vi kender ham for. Han talte mere sin lyrik frem, end han sang. Men autentisk var han, og vi fik en smagsprøve på, hvad der engang var. Og ak ja, så var der Lady Gaga. Hun prøvede at imitere de gamle jazzsangerinder som Billie og Ella F. Men det virkede falsk! Helt igennem falsk. Dertil udtalte hun ikke ordene ordentlig – har hun mon mistet sine talegaver? Hun var lige så kunstig som hendes øjenvipper. Og hvorfor synger hun nasalt og som om, hun har en kartoffel i munden?

De, der gjorde koncerten spektakulær, var bandet. Hold da op, hvor kunne de spille musik. De gav musikken en følelse, som man skal lede længe efter. Om de spillede hurtigt eller helt rolig, så spillede de stramt, men følt. Trommeslageren¸ Harold Jones, var Count Basies gamle trommeslager, og jeg er virkelig glad for at have oplevet ham live. På trods af, at han er 75 år, ejede han de trommer som ingen anden.

Aftenen var proppet med klassiske numre som Irving Berlins Cheek to Cheek og Let’s Face the Music and Dance, Richard Rodgers’ Bewitched, Bothered & Bewildered og The Lady Is a Tramp, Charlie Chaplins Smile, Cab Calloways I’ve Got the World on a String og ikke mindst Duke Ellingtons It don’t mean a thing.

Lady Gaga skal da roses lidt for i bedste jazzstil at snakke til publikum midt i sangen om det emne, hun nu sang om. Fedt. Jeg kan dog ikke snuppe, at hun har brug for at være så afklædt hele tiden. Fra den første kjole, hvor man kunne se det meste af hendes barm, til den næste, hvor man kunne se det meste af hendes skridt. Gaga, du er jazzsanger i aften og ikke en gogo-pige. Desuden er der ikke meget ‘lady’ over den påklædning. Jazzsangerinder er sofistikerede.

Humor havde de begge dog, og de jokede med publikum, ligesom de jokede med hinanden. På et tidspunkt sagde Bennett: ”Lady Gaga og jeg har lavet en plade, der hedder Cheek to Cheek, og i aften synes jeg, I skal købe pladen, for Lady Gaga har virkelig brug for pengene,” hvorefter publikum brød ud i latter.

Men det var uden tvivl bandet, der bar koncerten, og det var dem, der gav mig min musikalske oplevelse.  Hvor må det være utilfredsstillende som god musiker at få ødelagt ens flotte toner af Lady Gaga og Tony Bennet. Dertil er det dem, der bliver anerkendt, tjener pengene og dem, som sælger billetterne, på trods af at den rigtige musikalitet blev leveret af drengene i baggrunden. En aften med fantastisk jazzmusik, der blev ødelagt af sang – eller nærmere mangel på samme.

6 stjerner til bandet, -6 til Lady Gaga og 3 stjerner til Tony Bennet. You do the math.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.