ARTIKLER

tor, 24 aug 2017

Film: Detroit viser racistisk undertrykkelse på usentimentalt vis

Detroit har dansk premiere torsdag den 24. august.

None

None

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

I sommeren 1967 var den sociale uro mellem sorte og hvide i USA på sit højeste. På dette tidspunkt var landet under pres i Vietnam-krigen, og de sortes utilfredshed med mange års undertrykkelse blussede op. Særligt i de store byer og i ghetto-områderne var frustrationen på sit højeste, og Detroit var en af de byer, hvor frustrationerne og uroen krævede flest ofre. Kathryn Bigelow har i løbet af de sidste par år vist sig som en virkelig dygtig instruktør og håndværker. I hendes nye film Detroit skildrer hun optøjerne i byen anno sommeren 1967. Det gør hun ved at sætte fokus på en bestemt episode, hvor tre unge sorte mænd blev dræbt på et motel af politiet. I Detroit ser vi uroen, volden og frustrationen fra de forskellige partneres perspektiv. Vi møder de sorte, der er frustrerede over at blive undertrykt og over at leve i fattigdom og frygt for politiet. Vi møder også de unge sorte mænd, som bliver anklaget for at have skudt efter en national garde, og som ender i en syg dødsleg, hvor de bliver truet og banket, og hvor de hvide politifolk nægter at tro på dem. Denne episode ses desuden fra politiets perspektiv, og det viser tydeligt, at de er fuldstændig ligeglade med de sorte mænd, og at de behandler dem med trusler og tæsk. Til sidst i filmen bliver hændelsen også vist fra rettens perspektiv, da de tre politimænd bliver anklaget, og de overlevende sorte mænd skal vidne. Filmen er bygget over en rigtig hændelse, hvor tre sorte mænd blev dræbt på Algiers Motel i Detroit, og hvor de hvide politifolk efterfølgende blev anklaget for episoden. Manuskriptforfatteren på filmen er Mark Boal, som i løbet af de sidste par år har været Kathryn Bigelows faste manuskriptforfatter. Han har tidligere skrevet manus til film som The Hurtlocker og Zero dark thirty. Ligesom disse to film er Detroit enhver lille detalje i Detroit også blevet researchet, og der er brugt mange timer på at tale med de involverede. Detroit er en super intens historie. Den er lavet på en måde, der kunne minde lidt om en blanding imellem dokumentar og fiktion, og det gør, at filmen både virker intens som spændingsfilm, retssalsdrama, og som en god film om undertrykkelse og diskrimination. Dermed er filmen både virkelig spændende og rørende, men uden at blive sentimental. Selvom filmen varer omtrent to timer og 23 minutter, bliver den ikke på noget tidspunkt for lang eller kedelig, da den inddrager publikummet, så man skifter imellem at sidde i spænding og i sine følelsers vold. Hvis der skal siges noget skidt om filmen, er det, at Will Poulter, som spiller en benhård racistisk ung politibetjent virker enorm fejlcastet. Han er et sted i 20’erne, men ligner en forvokset teenager, og i stedet for at virke som en benhård betjent, minder han mere om en teenager, der 

leger

benhård betjent. Hvis man ser bort fra ham og John Krasinski, der har en underlig cameo-agtig rolle som advokat, så spiller alle skuespillerene virkelig godt, og især de unge sorte mænd er meget troværdige i deres præstationer. Derudover skal det siges, at filmen af en eller anden grund kun bliver vist i fem danske biografer. Det er virkelig en skam, for Detroit kandiderer til at blive en af årets bedste film.