Scorpions
23. juni 2016
Copenhell
Anmeldt af: Amir Amirian. Drengene her startede tilbage i 1965 og de blev af flere omgange omdannet og gik derefter i opløsning i 1968. I 1970 kom de tilbage som det band vi kender dem i dag. I 1980’erne fik de deres storhedstid, og her kom de for alvor på landkortet. De har på mange måder været forgænger for de metalbands vi kender i dag og endvidere har de været med til at gøre hård rock mainstream. De er nu på 50 års jubilæum show og det er på mange måder en stort. Scorpions med Klaus Meine gik på scenen medGoing Out With a Bang.
Det er vildt for med næsten 70 år på bagen synger Klaus som var han i 20’erne. Han rammer alle de høje som lave toner til perfektion og er fantastisk at høre på. Endvidere kan man høre hans tyske accent, som giver lidt ekstra til musikken. På mange måder var deres performance fyldt med klicheer, men det blev aldrig på en komisk måde – heldigvis. Det gjorde at koncerten ikke fremstod unik, men at bandet kørte på rutinen i høj grad. Det er en skam for det er opskriften til at gøre en koncert uforglemmelig og det vil være synd at sige denne koncert opfylder de kriterier. Det var fantastisk at se hvordan de gamle drenge stadig var på. Deres klassiske rock, som er gået i gennem generationer fungerede stadig sublimt i 2016, uden tvivl tidløst. Med numre somTop of the Bill
ogWe Built This House
blev jeg overrasket over hvor tungt Scorpions music egentlig er. Jeg har jo altid vidst det, men da jeg så dem live gik det først rigtigt op for mig. Næste skud på stammen varSend Me an Angel
, og her var jeg solgt. En fantastisk performance, hvor Klaus kom helt ud til publikum og fik dem til at synge med. Herefter kom deres største hitWind of Change,
hvor hele Copenhell sang med. Det er en sang, der står for håb for en bedre fremtid. Sangen er et symbol på Berlinmurens fald. Jeg må sige, at jeg blev grebet af et øjeblik af lykke, da jeg hørte Klaus synge. Jeg ville dog ønske han sang mere af sangen selv, i stedet for at give publikum første vers og omkvæd. Efter sangeneRock ’n’ Roll Band og Dynamite
fik vi en trommesolo af svenske Mikkey Dee, der gav den for fuld smadder. Hans trommesæt blev hejst 5 -10m over scenen kun holdt oppe af wire. Det var sgu fedt lavet! Bandet gik af medBig City Nights,
men kom tilbage medStill Loving You
og deres monster 80’er hitRock You Like a Hurricane
, som vi alle kender fra Guitar Hero. Det var en fed koncert, men ikke uforglemmelig.