FILM, TV & TEATER

tor, 10 dec 2015

Graviditet uden for livmoren

Hvis din kæreste er gravid, er det hendes beslutning, hvad der skal ske med graviditeten

Pige på 15 år fra Vejen Kommune

Hvad er graviditet uden for livmoren??

Svar:

En graviditet uden for livmoren, er når det befrugtede æg sætter sig fast uden for livmorhulen. Det befrugtede æg kan fx sidde i æggelederen. Selve befrugtningen, hvor æg og sædcelle mødes, sker nemlig som regel i æggelederen. Ved en normal graviditet i livmorhulen transporteres det befrugtede æg gennem æggelederen ind til livmorens slimhinde, hvor det sætter sig fast. En graviditet uden for livmoren er normalt ikke levedygtig, og der udvikles som regel ikke et foster. Mange graviditeter uden for en livmor går til grunde af sig selv, og resten må opereres eller behandles med medicin. Æggelederen kan briste, hvis fosteret sidder i den. Det kan føre til sterilitet på langt sigt og til indre blødning på kort sigt, som kan være sundhedsfarlig for kvinden. Når man har graviditet udenfor livmoren, er tegnene manglende menstruation, underlivssmerter og blødning fra skeden. Sexbrevkassen er et samarbejde mellem Sexlinien.dk og TJECK Magazine. Hvis du har brug for at snakke med nogen om det (som ikke er dine forældre, lærere eller andre du stoler på), kan du ringe til os på Sexlinien på 70202266 på hverdage mellem 15-17 eller skrive på chatten mandag-torsdag fra 17-19