I tidernes morgen var fyldige lårbasser lig med rigdom og frugtbarhed. Gid det var så vel i dag. Dén opfattelse af kvindeidealet er bare én ud af mange gennem tiden. TJECK Magazine har set nærmere på de kvindeidealer, der har eksisteret siden stenalderen. Tag med på tidsrejsen
Tekst: Maj Laden Nørgaard
Lækre fyldige former herskede i stenalderen
Går du rundt med lidt ekstra på sidebenene, hofterne og rumpen, men er ikke tilfreds? Så kan du med fordel se mere positivt på dine smådeller, hvis du lader tankerne flyve tilbage til stenalderen. Dengang var fyldige former nemlig et symbol på rigdom og frugtbarhed. De bløde former var dog atypiske i stenalderen, men det siges, at af netop dén årsag, blev de svulmende former til et kvindeideal.1800-tallets hvepsetalje
I 1800-tallet stod kvinderne overfor noget af en udfordring. Maven skulle suges gevaldigt ind for at klemme sig ned i ekstremt stramme korset. Det medførte, at flere kvinder besvimede af iltmangel. Formålet med korsetterne var at fremhæve de kvindelige former, men også at få taljen så minimal som mulig. Omkredsen for en almindelig kvinde dengang var på omkring 47 centimeter. I dag lyder anbefalingen blot under 80 centimeter for at være normal. Det kan være værd at overveje korset-løsningen i stedet for den hårde træning i fitnesscenteret, men piger forbered jer på, at der skal arbejdes med vejrtrækningen.De kinesiske indsnørede fødder
Det er nu cirka 1000 år siden, at det mærkværdige kinesiske kvindeideal med indsnørede fødder ophørte. Det begyndte med overklassens piger, som allerede fra 6-års-alderen fik bukket tæerne med bandager, undtagen storetåen, ind under fodsålen, og fødderne blev snøret i tykt stof for at hindre, de blev større. Det voldsomme fænomen bredte sig efterfølgende. Når kvinderne gik, vrikkede hofterne enormt fra side til side, og gangen blev opfattet som værende erotisk.
1920’erne: Kvinder ville være mænd
Du kender måske sangen ”Rigtig’ Mænd”, hvor Mulan vil have hår på brystet som en mand. Den sang skaber associationer til 1920’ernes kvindeideal, hvor kvinder havde arbejdet som mænd i 1. Verdenskrig, og hvor kvindefrigørelsen indtrådte. Her var det ’in’ at være flad. Det vil sige ingen barm og ingen hofter.Vores alle sammens sexede Marilyn Monroe
Hun er vel nok det mest kendte kvindeideal nogensinde. Hun fik i den grad sat på plads, hvad feminisme vil sige og gjorde timeglasfiguren til kvindeideal igen. Hun fik samtidig sat en streg under den ”sexede kvinde”. I dette årti kom i øvrigt historiens største baby-boom, så Marilyn-effekten satte da fut under lagnerne.
Kvinder ville være drenge
Kvinder er virkelig kommet vidt omkring i kvindeideals-manegen. I 60’erne blev det ultraslanke ideal populært. Du vil formentlig huske modellen Twiggy med det meget drengeagtige-look. Her skulle alle former for feminisme ryddes af vejen. Kvinder ville ikke længere være sexobjekter.1970: Det er bare
Hippietiden indbefattede strande, parker og Thy-lejren fyldt med bare bryster. Hvad er der mere at sige? Det var vel en dejlig og fri tid.
Pamela invaderer 90’erne
I 90’erne kunne det ikke blive vildt nok. Du husker nok den platinblonde Pamela Anderson iført rød badedragt, som kom løbende langs stranden med hoppende silikonebryster i tv-serien Baywatch. Man kunne hverken blive solariebrun eller atletisk nok, og man skulle have Linse-Kessler-lignende bryster. Pornoindustrien og plastikoperationer påvirkede i den grad kvindeidealet i 90’erne.
I dag: Et mangfoldigt kvindeideal
Flere, der beskæftiger sig med kvindeidealer, mener, at kvindekroppen som forbillede har flere opfattelser i dag. Der er stadig en hyldest til den slanke, unge, mildt tonede og mildt kurvede krop på den ”rigtige” måde. Men det ”perfekte ideal” er blevet udfordret blandt andet af de sociale medier. Her er der mulighed for, at folk kan komme mere til orde i offentligheden end tidligere. Den mere autentiske krop med ar og strækmærker er eksempelvis blevet mere acceptabel. Hashtagget #SmukSomJegEr er blandt andet blevet delt på liv og løs, hvor kendte såvel som ”almindelige” danskere hylder deres skævheder. Sangerinden Stine Bramsen startede hashtagget.