FILM, TV & TEATER

ons, 20 jan 2016

Nøgenbilleder

Kvinde på 15 år fra Sønderborg Kommune

Mig og min ven har en aften skrevet lidt frækt og så spurte han, om jeg ville sende et billede af mine bryster, og det gjorde jeg så . Efter det er det næsten hver gang vi skriver, at vi sender nøgenbilleder til hinanden, men en dag da jeg var ovre hos en ven glemte jeg min mobil der hjemme og min ven skrev om jeg ville sende et billede af min fisse. Min mor så beskeden og meldte ham til politiet. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Han er min bedste ven og vi ved ikke, hvad der sker med ham. Politiet har sagt, at vi får mere at vide om to uger, så kan I ikke hjælpe mig. Hvad vil der ske med min ven?

Svar: Det ikke er ulovligt at dele private nøgenbilleder med hinanden, når man begge er mellem 15-17 år, så længe man ikke også deler dem med andre igen (altså f.eks. hvis din ven viser dine nøgenbilleder til nogle andre). Det sidste er selvfølgelig det sværeste at vide. Situationen er anderledes, hvis din ven er ældre end 17 år, så er det ulovligt for ham at modtage eller sende private nøgenbilleder med dig. Det ved politiet også, men de skal også være sikre på, at du ikke har delt billederne med ham på grund af tvang eller trusler. Dine forældre kan blive forskrækkede over din deling af nøgenbilleder, fordi der er mange avishistorier om unge, hvis nøgenbilleder er blevet misbrugt til at afpresse dem med eller er blevet lagt på nettet. LÆS OGSÅ: "Falsk profil og private billeder" Vi kan ikke desværre ikke vide, hvad der vil ske med din ven, men politiet vil sikkert gerne tale med dig om billederne. Så kan du fortælle dem, hvad der var grunden til, at du sendte din ven billederne. Inde på Sexlinien.dk kan du læse vores emneside om nøgenbilleder – du finder det ved at skrive ordet ’nøgenbilleder’ i søgefeltet. Sexbrevkassen er et samarbejde mellem Sexlinien.dk og TJECK Magazine. Hvis du har brug for at snakke med nogen om det (som ikke er dine forældre, lærere eller andre du stoler på), kan du ringe til os på Sexlinien på 70202266 på hverdage mellem 15-17 eller skrive på chatten mandag-torsdag fra 17-19