FILM, TV & TEATER

tor, 08 jan 2015

Norsk stjernefrø gæster København

Singer-songwriter Dagny giver sin første danske koncert.

På mange måder reflekterer Dagnys musik også hendes nordnorske personlighed – en folk/poplyd tilsat uendelig optimisme med melankolske undertoner. Dagny har tidligere spillet i duoen ”June&Dagny”, men har i løbet af de seneste år været en aktiv sangskriver med eget solomateriale. Hun har turneret i både ind- og udland, og dette både i band-, trio-, duo-, og soloformat. Dagny er ikke uvant med et stort publikum, da hun tidligere har været support for legendariske navne som Sir Elton John, Sting og Bryan Adams. Hun er desuden fast inventar på Norges største festivaler, og siden hun flyttede til Storbritannien, er hendes succes på den internationale indie-scene kun blevet større. Dagny har gennem sommeren haft et tætpakket program med udgivelsen af singlen ”I Say” og videoen til ”Backpacker Man”. Det kommende år bliver bestemt ikke mindre travlt, da flere shows allerede er bekræftet flere steder i Europa. Den kommende plade er lavet i samarbejde med prominente navne som Mark ”Kipper” Eldridge og Ruadhri Cushnan, der tidligere bl.a. har samarbejdet med Sting, Ed Sheeran, Mumford & Sons og Björk. Der venter altså det danske publikum en storslået og hyggelig aften i selskab med denne norske darling, når hun omdanner ”Huset-KBH” til én stor fest. HUSET-KBH, København – 12. februar 2015