Som ungarbejder er det ikke altid nok at kende til sin ret til løn under sygdom for at få det. Nogle gange kræver det gentagne konfrontationer med en afvisende chef. Det ved Emil alt om.
Emil kæmpede hårdt for at udbetalt den løn under sygdom, han havde ret til. Han ønsker at være anonym af frygt for at miste sit arbejdeAf Jesper H. Hansen og Morten Toft
»Det er lidt åndssvagt, at man ved, hvordan man skal regne arealet ud på en trekant, men ikke ved hvordan man regner sin lønseddel ud.«
Derfor mener Emil, der arbejder i en af butikkerne under en stor supermarkedskæde, at man burde undervises i rettigheder på arbejdsmarkedet i folkeskolen. Han har nemlig på egen krop mærket, hvorfor det kan være en god ide at kende til sine rettigheder på arbejdsmarkedet.Trukket i løn
Da Emil fik sin lønseddel ind ad døren i sommeren 2010, blev han mere overrasket end glad. Beløbet var nemlig halvdelen af, hvad det plejede at være. Ikke den bedste nyhed med en Roskilde Festival og lang sommer i sigte. Emil kiggede sin lønseddel igennem og opdagede, at han var blevet trukket for 16 timers arbejde. Han havde været syg et par dage i løbet af måneden. Alligevel undrede det ham, at lønnen var mindre, da han i et halvt år havde haft en funktionærkontrakt, der plejede at give ham en fast månedsløn. Derfor gik han til chefen og spurgte, hvad der var sket.»Han ville ikke rigtig sige meget om det og gav udtryk for, at alt var i orden. 'Du var der jo ikke de der dage,' sagde han. Men jeg syntes alligevel, at det var mærkeligt. Derfor spurgte jeg HK-repræsentanten i butikken, der også bare sagde, at det så fint ud,«
siger Emil.Tæt på at opgive sine penge
Emil var tæt på at opgive sine penge efter snakken med butikschefen og HK-repræsentanten. Hans bror havde dog tidligere selv arbejdet i supermarked. Han sagde, at Emil havde krav på løn under sygdom og skulle gøre det klart over for sin chef. Det var lettere sagt end gjort. Det krævede gentagne konfrontationer fra Emils side, før chefen gjorde noget ved sagen.»Man står jo lidt der som en lille mus mod systemet. Jeg havde det også en smule dårligt med at kræve løn, når jeg ikke havde været på arbejde. Jeg frygtede, at han ville føle, jeg var en nasser,«
siger Emil. Til sidst lykkedes det Emil at få sine penge. Han er ikke i tvivl om, at han havde opgivet, hvis ikke hans bror havde hjulpet ham.»Hvis ikke min bror havde sagt, at jeg havde ret til pengene, havde jeg ikke fået dem. Selvom jeg har arbejdet der i mange år, aner jeg jo ikke noget om alle de detaljer,«
siger Emil.