Copenhagen Streetfood, Trangravsvej 14, København K
Af: Karoline og Sidse Elsig
Value for money
Generelt er priserne dyre på Papirøens streetfood marked.Kvalitet/mad og drikke
Der findes helt sikkert mange gode og interessante mad og drikkeboder på Papirøen, vi valgte desværre lidt ved siden af.Betjening
Betjeningen er i top.Indretning
Den store food-hall er vildt spændende at gå på opdagelse i.Kæmpe madmekka på en lille ø
Er du til kinesisk, vietnamesisk, koreansk, italiensk, mexicansk, dansk eller amerikansk mad? Så er du sikker på at finde noget du kan lide på Papirøen. Faktisk kan du blive helt forvirret over alle de tilbud der er, og selvom du har gået tre runder i den store hal, er det svært at vide sig sikker på, om du vælger rigtigt.Gris på gaflen
Vi ender med at købe dagens frokost hos BRASS. Her får vi to egg-wraps med gris og grøntsager. Da vi får langet de to ruller over disken, går vi udenfor i det urbane havnemiljø for at nyde måltidet med udsigt til Operaen og havet. Udsigten fejler bestemt ikke noget. Klokken er 11.30, og omkring os er folk allerede begyndt at samle sig ved langbordende for at nyde frokosten fra papirøens store street food marked. Vi er ikke halvvejs i vores rulle, da vi begynder at blive mætte. Grisen der ved de første bider smagte glimrende, begynder at blive blød og træg at komme igennem. Grøntsagerne som mest består af kål, salat og koriander er lækre, men man begynder langsomt at længes efter friske tomater og et stykke agurk.Og så kom tørsten
Da vi nærmer os enden af rullen må vi give op. Vi går tilbage til mad-hallen, hvor vi finder to farvestrålende Juices i shoppen ’Juicen’. Vi vælger to forskellige: en med agurk, lime, mynte og æble, og en med ingefær, grape og appelsin. Sidstnævnte var klart farvoritten og kan klart anbefales på en varm sommerdag. LÆS OGSÅ: "Smørrebrød uden så meget pis"Stemning i særklasse
Copenhagen street-food på Papirøen er værd at opleve. Stemningen er super hyggelig – et sted hvor folk tager hen for at nyde udsigten og slappe af med venner og familie. Derfor valgte vi også at tage derud igen om aftenen, hvor stemningen er krydret med DJ, lækre drinks og bål på kajen. Priserne er dog i den dyre ende, i forhold til servieringen og portionernes størrelse. Men uanset om du skal spise frokost, eller vil nyde en aften cocktail, bør du gøre det på Papirøen, hvor der er en helt særlig stemning.