ARTIKLER

tor, 02 feb 2017

Filmanmeldelse: "Alle for tre" er bedre end både 1'eren og 2'eren

Både filmen ”Alle for en” og dens efterfølger ”Alle for to” var store publikumssucceser. De var dog knap så vellidte blandt anmelderne. Ikke desto mindre er der nu kommet en tredje film i "Alle for"-rækken, og den kan ses i de danske biografer fra i dag.

None

None

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Alle tre film er instrueret af Rasmus Heide, som har haft store publikumstal på alle sine film. Han har også skrevet de tre film i samarbejde med Mick Øgendahl og Jacob Tingleff, som har været inde over 3'eren.

Filmene handler om de tre halvdumme og ikke særlig succesfulde venner Nikolaj og brødrene Timmo og Ralf, samt deres far Arno. Den første film i serien var en fin dansk komedie, imens den anden film var mere anstrengt og ikke særlig sjov.

I ”Alle for tre” følger vi igen brødrene Timmo og Ralf og deres far, som fortsætter den kriminelle løbebane, imens vennen Nikolaj er blevet pædagog og lovlydig. Ralf er stadig den naive, ubegavet bror, mens Timmo desperat prøver at få livet til at hænge sammen, og ikke mindst forsøger at leve op til sin rolle som far.

Da brødrenes far Arno pludseligt dør, finder Timmo og Ralf ud af, at deres far har en arv, som kun skal gå til til hans førstefødte. Arven er en gammel veteranmotorcykel til en værdi på omkring 1 million kroner.

Brødrene finder hurtigt ud af, at deres far har endnu et andet barn; Kim, som er den førstefødte i rækken. Kim bor i Italien, hvor motorcyklen også står. Desperate for at få fat på motorcykelen og de mange penge, rejser Timmo og Ralf til Italien for at finde deres "nye" bror.

De bliver overraskede, da de finder ud af, at broren slet ikke er en bror, men i stedet en søster (spillet af Sonja Richter) og desuden pelsaktivist. Brødrene opdager også, at deres motorcykel står på den rige pelsforhandler, Senior Pelliccias, grund. Da Timmo opdager, at der skal være et bryllup på grunden, beslutter de tre søskende sig for at arbejde sammen.

De lægger nu en plan, hvor Kim kan stoppe pelsproduktion, Timmo kan få penge til børnebidrag og se sin søn, og Ralf kan få penge til at komme hjem og begrave deres far.

I rollerne som Timmo og Ralf er det igen Rasmus Bjerg og Mick Øgendahl. I forhold til de andre film er Mick Øgendahl i denne mindre anstrengt, og det lader til, at han er faldet til ro i rollen, selvom han til tider forsøger at lave Jim Carrey-agtig komik, der desværre falder lidt til jorden.

Rasmus Bjerg virker til tider en smule anstrengende i sin rolle som den evigt utilfredse og bedrevidende Timmo, men er dog stadig tålelig. Jonathan Spang, som spiller Nikolaj, leverer - ligesom i de to foregående film - det bedste skuespil, selvom han desværre kun er ganske lidt med i denne film. I stedet har Sonja Richter overtaget hans rolle som tredje led i Timmos plan, og hun gør det ganske udemærket.

Filmen virker i det hele taget mere afslappet end især den anden film, og kun få gange bliver humoren desperat. Det virker som om, Rasmus Heide og Mick Øgendahl har fundet et komisk leje, hvor de måske kan nå ud til et større publikum.

Nogle vil måske synes, at filmen er en anelse kedelig og ikke særlig sjov, men jeg synes, den er mere behagelig og tålelig at se end de forrige. Selvom filmen kun varer 1,5 time, føles den dog 10-15 minutter for lang.