ARTIKLER

tor, 03 maj 2018

Fra flygtning til danmarksmester i storyslam

Basir

Khurramis

første

minde

fra

Danmark

er

Dronning

Louises

bro i København

.

Her

satte

menneskesmuglerne nemlig

ham

og

familien

af

,

da

han

var

seks

år

gammel

.

Siden

har

Basir

kæmpet

med

at

lære

Danmark

,

sig

selv

og

sin

historie

at

kende

.

I

dag

er

han

danmarksmester

i

storyslam

og

bruger

fortælleteknikken

til

at

inspirere

andre

med

sin

historie

 

Tekst: Lise Tarp Hansen

Solen skinnede ned på dem, da de gik langs søerne på Dronning Louises bro. Det var april, året var 2000, og det var dejligt vejr i Danmark. Folk gik rundt med store smil på læberne og virkede glade. Men 6-årige Basir var træt. Træt af at gå. Træt af at sove nye steder. Træt af at rejse. Men midt i København listede hans bror ind i en telefonboks, ringede til politiet og meddelte dem, at familien var ulovligt i landet. Sådan fortæller Basir, da jeg møder ham en aften for at høre om hans rejse fra Afghanistan til DM i storyslam. Siden den solskinsdag i 2000 har Basir og familien boet periodevis i både Sandholmlejren og på asylcentre i Avnstrup og Middelfart, inden de endelig, flere år senere, fik bevilliget permanent opholdstilladelse og flyttede til Fredericia. ”Først kom vi til Sandholm, så blev vi sendt videre til Avnstrup, og til sidst endte vi på asylcenteret i Middelfart. Der boede vi i 2,5 år. Fra de år kan jeg tydeligt huske, at vi var bange for, hvad der kunne ske, så vi tænkte hele tiden ’husk at gøre så meget godt som muligt, så de kan se, hvor meget vi gavner samfundet,” fortæller Basir eftertænksomt. I dag er han midt i 20’erne og læser kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København. I december vandt han danmarksmesterskaberne i storyslam, og siden har han, sideløbende med studiet, arbejdet som freelance storyteller for NGO’en Rapolitics – en forening, som arbejder for at fremme aktivisme, udtryk og demokratisk forståelse hos unge. Storyslam StorySlam er en konkurrence i historiefortælling. Det er sjove, alvorlige og skæve historier på 5-6 minutter fra hverdagens Danmark. Fortællerne er ganske almindelige mennesker, der fortæller virkelige historier fra deres liv. Læs mere på HER. ”Grand slam-titlen i storyslam var en kæmpe bekræftelse på, at jeg virkelig kan fortælle historier på en måde, så folk lytter. Jeg har fået øjnene op for, at storyslam er det helt rigtige talerør for mig. Derfor er jeg blevet en del af Rapolitics og tager med rundt i landet med mine fortællinger, så jeg fortsat kan pirre folks nysgerrighed, skubbe holdninger og inspirere andre med samme baggrund som mig,” fortæller Basir engageret. Basir startede med at rappe i teenageårene, så det med at skrive tekster fulde af punchlines og følelser er ikke nyt for ham. Men i dag er den lille notesbog ikke længere fyldt med rap-tekster. I stedet emmer den af idéer til nye fortællinger fra hans liv som flygtning i Danmark – både på godt og ondt. ”Mine storyslams handler meget om den her unge teenagedreng, der oplevede en lang række ting, som teenagedrenge ikke rigtigt burde opleve, bare fordi han var en brun flygtningedreng. Jeg ved, at det er et tungt emne, så jeg har fokus på, at mine slams ikke må være moraliserende eller pege fingre. Derfor er humor et hovedelement i mine fortællinger. Det hjælper mig til at understrege absurditeten i nogle af de ting, jeg har oplevet,” forklarer han og smiler. [gallery order="DESC" columns="4" ids="34171,34172,34175,34173"]   Med storyslamtitlen og Rapolitics i ryggen har Basir fundet sig til rette på en platform, hvorfra han kan blande sig i debatten. I midten af februar storyslammede Basir på Christiansborg, for bl.a. politikere, embedsmænd og erhvervsfolk. Selvom han langt fra er enig med alle politikerne blandt publikum, så tog han det helt roligt. ”Jeg tror, at selv hvis man er uenig, så griner man stadig med, ligegyldigt om man er brun, hvid eller politiker. Jeg tror på, at jeg kan flytte holdninger, vække nysgerrighed og åbne døre indtil noget, danskerne ikke kender til. Og det, tror jeg, er vigtigt for debatten. Det er derfor jeg storyslammer,” afslutter han.