SEXBREVKASSE

man, 03 okt 2016

Flygtning på højskole

Ayman husker tilbage på en barndom i Syrien, der var tryg og kærlig.

Islamisk Stat dræbte hans familie, men selv er den 20-årige flygtning Ayman Alyasin blacklisted af den syriske regering, der ønsker ham udslettet. I dag er han på højskole i Nordjylland og håber med tiden på at få permanent opholdstilladelse så han kan slippe angsten for den hjemsendelse, der vil betyde hans død.  

Tekst og foto: Tinus Elsig

 
None

None

Ayman Alyasin befinder sig i et land, der helst havde set, at han ikke var kommet. Og sådan har han det egentligt også selv. For at leve på midlertidig opholdstilladelse i Danmark er ikke et drømmescenarie for den 20-årige syrer og hans familie, der som millioner af andre syrere, har måtte lægge mental og kilometermæssig afstand til et land, der på få år er blevet gjort ubeboeligt af islamistiske terrorgrupper og ikke mindst af diktatoren Assad. I dag er Ayman kommet på højskole i Vrå, hvor han på 8 måneder har lært at tale

næsten

flydende dansk. Her har han oplevet en imødekommenhed, som står i skarp kontrast til den stadigt strammere politiske udlændingelovgivning, der ikke bare presser ham og hans familie økonomisk, men som også holder angsten for hjemsendelse i umenneskeligt meget i live.

Fanget mellem Assad og Islamisk Stat

At leve i Syrien er i dag umuligt, fortæller Ayman, da jeg møder ham på den gamle højskole i Vrå, hvor regnen i dag siler ned over de gamle bygninger og på landbrugsmarkerne, der strækker sig helt ud i horisonten og kun brydes af enkelte gårde og læhegn.

»I Syrien var vi fanget mellem islamister og Assad, så det var meget farligt, og mens min far arbejde som mekaniker, studerede jeg til politiker (den danske pendant til statskundskab, red.) og var kommet på regeringens ’sorte liste’, fordi jeg sammen med en ven havde sagt nogle kontroversielle ting om Assad og hans styre,«

siger han. Ayman fortæller, at vennen forsvandt lige inden Ayman og familien flygtede fra Syrien. Han blev pågrebet og formentligt tortureret og dræbt i et syrisk fængsel, fortæller Ayman.

»Men Assad er langt fra den eneste fare i Syrien«,

siger Ayman og fortæller, at IS – eller Islamisk Stat – var berygtede for at gå ind i tilfældige landsbyer i det nordlige Syrien, hvor Ayman og familien boede. Det var her Ayman mistede sin onkel og fætter.

»Når islamisterne går ind i landsbyerne kræver de, at alle mænd og drenge slutter sig til dem. Nægter man det, bliver man dræbt på stedet, også selvom man er muslim. Min onkel og fætter blev dræbt, fordi de ikke ønskede at arbejde for IS. De spurgte alle mennesker og skød dem, der ikke ville slutte sig til dem«,

fortæller Ayman.

300 mennesker i båd på 16 meter

Efter angrebet tog den dengang 18årige Ayman, hans tre mindre søskende og forældre, flugten ud af Syrien. En 3 måneder lang rejse, der havde sin start i hjembyen Alleppo, hvorfra familien til fods gik ind i Tyrkiet. Senere over Algeriet, Tunesien og Libyen inden familien fik plads i en af menneskesmuglernes både, der skulle sejle dem til Italien. Erindringen om den lille båd, de desperate menneskers gråd og fortvivlelse, sidder i Ayman endnu  

»Jeg vil aldrig glemme den tur. I dag smiler jeg, for jeg tænkte, at jeg ville dø i båden. Den var så lille. Kun 16 meter, og vi var mere end 300 mennesker. Det var forfærdeligt. Alle mennesker i båden var bange, og vi var meget stille i starten. Længere ude på havet, da det var nat og der begyndte at komme store bølger, var der mange der græd. Nogle bad bønner og andre sad bare helt stille med lukkede øjne. Vi sad alle sammen sådan her«,

siger Ayman og kryber sammen med hovedet mellem benene. Det tog 24 timer fra Libyen til det italienske kyst, hvor de blev samlet op af røde kors, fortæller Ayman:

»Da vi kom til Italien, tænkte jeg, at nu var vi reddet. Vi var kommet til Europa,«

siger han og fortæller, at familien 3 dage efter blev sendt til Danmark, ansøgte om asyl og senere fik en 5årig opholdstilladelse. Ayman Alyasin går i dag på Vrå højskole i Himmerland. Her har han mødt en imødekommenhed, som han ikke oplever, når han tænder for TV’et eller læser nyheder om den danske kurs på indvandrerområdet, og som gør ham ked af det.

Lærer dansk kultur og sprog på højskolen

I Danmark flyttede familien efter ophold på et asylcenter i deres egen lejlighed, og for et halvt år siden – et år efter ankomst til Danmark – kom Ayman med hjælp fra sin sagsbehandler på højskole.

»Jeg havde hørt om højskole fra en ven og hørt, at det var den bedste mulighed for at lære dansk og dansk kultur,«

siger han og fortæller på glimrende dansk i øvrigt, at tiden før højskoleopholdet på sprogskolen var så godt som spild af tid:

»Problemet var, at vi snakkede arabisk hele tiden,«

forklarer han og fortsætter:

»Men her på højskolen taler vi hele tiden dansk med hinanden, og det er vigtigt at lære om dansk kultur for flygtninge, for hvis du har lært sprog og kultur, så kan du lære alt i det nye land du er kommet til. Du kan få en dansk kone, du kan læse en dansk uddannelse og på alle måder forstå det danske land,«

siger han og glæder sig over den måde han er blevet mødt på af lærer og elever på højskolen:

»Jeg har mødt mange danskere og europærere her, ja faktisk har jeg mødt hele verden her, og jeg har mødt venlighed. Vi er en stor familie her, og det er godt for mig. Positivt«.

Ked af politiske stramninger

Mens Ayman i dag frister en foreløbigt tryg tilværelse i Himmerland, ser han med stor skepsis og tristhed på den politiske udvikling, der sker i Danmark. Særligt hans forældre har svært ved at få tingene til at hænge sammen økonomisk.

»Vi var glade, da vi kom til Danmark, og vi blev mødt af venlighed, men vi blev kede af det, da den nye regering kom. Nu føler vi ikke, at vi er velkomne her,«

siger han. I dag bor familien i et rækkehus, og forældrene går i sprogskole. Faderen er i praktik som mekaniker og håber på snart at kunne få et job. Alligevel er det en trist dag for familien Alyasin, da jeg møder ham. Det er nemlig dagen, hvor familien er overgået fra kontanthjælp til integrationsydelse og på denne måde mister næsten halvdelen af deres normale indtægt.

»Mine forældre får ikke bare lidt mindre nu. De får rigtigt meget mindre end de gjorde før. Det er svært at leve, når man ikke kan betale sin husleje, hvis man skal have råd til mad og det nødvendige«,

forklarer han. Ayman Alyasin bryder sig ikke om de makabre billeder på cigaretpakkerne. Derfor streger han dem altid over, når han køber en ny pakke.

 Arabisk kultur er åbenhed og medmenneskelighed

Selvom Ayman Alyasin er glad for at være i sikkerhed i Danmark, savner han det Syrien, der var engang:

»Syrien var for mig at se et bedre sted end Europa. Det var et smukt og velfungerede land før krigen. Vi havde gratis uddannelse og sygehuse, og vi havde det godt. Vi boede med hinanden, hjalp hinanden, og havde masser af gode arbejdspladser,«

fortæller han og forklarer, at der er store forskelle på dansk og arabisk kultur:

»I arabisk kultur hjælper man hinanden og besøger hinanden. Jeg oplever, at dansk kultur er mere lukket,«

siger han og håber, at han på trods at en politisk hård retorik mod flygtninge som ham selv, en dag kan opnå respekten blandt den danske befolkning, så han kan få et godt liv i Danmark. For Ayman Alyasin kan aldrig vende tilbage til Syrien. Det er i Danmark, at hans fremtid ligger. Når han er færdig på højskolen vil han flytte til Aalborg og læse statskundskab, så han kan bygge videre på sin drøm om at blive politiker.

»Jeg vil integreres, så jeg kan få et godt liv her og være med til at bidrage til det danske samfund. Måske som politiker,«

siger han.

5 år med den syriske borgerkrig

•13.5 millioner syrere har brug for humanitær hjælp, mens flere end 10.7 millioner mennesker på flugt. •4.8 millioner mennesker er flygtet til Tyrkiet, Libanon, Jordan, Egypten og Irak, mens 6.6 millioner er på flugt i deres eget land. Omkring 1 million mennesker har søgt om asyl i Europa. •Det er primært den syriske regering med Bashar al-Assad i spidsen og IS, befolkningen flygter fra.

Kilde: FN & Noedhjælp.dk

Integrationsydelsen

•Regeringen har pr. 1. Juli indført ’integrationsydelsen’, som har til formål at gøre Danmark til et mindre attraktivt land at søge asyl i. •Ydelsen er på 6.100 for enlige uden børn og erstatter kontanthjælpen på 10.968 kr. for nytilkomne flygtninge samt for danskere der har boet mindre end 7 á de seneste 8 år i Danmark. •Et ægtepar med børn går fra cirka 29.000 om måneden før skat til 16.500 kr. før skat. •Udlændinge kan opnå en bonus (det såkaldte dansker-tillæg) på 1500 kroner, hvis de består en særlig danskprøve.

Kilde: Udlændinge, Integrations- og boligministeriet.